Præsteklumme: »Hvorfor er det, at den slags altid skal foregå i sidste øjeblik?«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg har lige netop modtaget en skrivelse fra Færdselsstyrelsen om at min – ikke længere helt nye – bil skal synes.

Jeg mente også nok, at det var ved at være op over, og jeg ved godt, der er et par ting, som skal ordnes inden. Sådan har det været længe, men jeg har ikke lige fået gjort noget ved det. For så skal jeg jo bestille en tid på værkstedet, og jeg skal undvære bilen i nogle dage måske, og det har jeg ikke lige fået forholdt mig til. Det er blevet udskudt. Ligesom så meget andet bliver det.

Lige indtil skrivelsen lander i min e-Boks. Så kan det da nok være, at jeg pludselig får rubbet neglene og gjort noget ved det. Så jeg skal nok få det gjort. Fordi nogen minder mig om det og, nå ja, tvinger mig til det.

Men – hvorfor er det, at den slags altid skal foregå i sidste øjeblik? Er det dovenskab? Glemsomhed? Ugidelighed? Det er nok en blanding af det alt sammen, og ikke så anderledes end med så meget andet, der bliver udskudt til sidste øjeblik. I morgen … siger vi. Så vigtigt er det vel heller ikke lige nu.

Det vigtigste er jo, at det bliver gjort, for de fleste af os sætter naturligvis pris på, at de biler, der kører rundt på gaderne er i nogenlunde forsvarlig stand. Til gavn for vores allesammens sikkerhed.

Men tænk hvis der også dumpede en påmindelse op i e-Boks om at huske at få synet din krop sådan hvert 2. – 3. år? Nogen husker det nok helt af sig selv – det der periodiske helbredstjek hos lægen – men forestil dig så, at der dukkede en påmindelse op om at få synet dit sind sådan med jævne mellemrum? Hvis vi som samfund tog det alvorligt, at de mennesker, der bevæger sig rundt i gaderne også helst skulle være i nogenlunde fornuftig stand. Hvis du med jævne mellemrum blev bedt om at tjekke op på din generelle trivsel, dit humør og livsenergi – for ikke at tale om dit åndelige velbefindende?

Tænk hvis vi tog det ligeså alvorligt? Og hvis der var et sted at gå hen og få inspiration og kræfter til at klare livets bump og snørklede landeveje, så vi bliver klar til, hvad der gemmer sig rundt om næste hjørne på livets vej.

Men hey! Den gode nyhed er, at sådanne steder, de findes faktisk! Og det er næsten gratis at kigge forbi og få synet din livsduelighed, eller få inspiration til de tanker du gør dig om livet og døden, og alt det der sker indimellem. Et sted hvor du har mulighed for at få sat dine overvejelser i perspektiv og få smurt tandhjulene,så dit sind også fremover forbliver smidigt, åbent, nysgerrigt og bevægeligt på rejsen.

Invitationen ligger åben – og der er med garanti nogen at følges med. Og du vil opdage, at det faktisk godt kan lade sig gøre at køre videre, selv i et slidt og bulet køretøj. Til dette syn dumper ingen. Modsat synet som færdselsstyrelsen indkalder til, kan du fortsætte rejsen herfra selv med utallige fejl og mangler.

Næste side er blot et lille udpluk af, hvad du kan kaste dig over.

Vi ses!