Præsteklumme: Hvad skal vi bruge tiden på?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Bladene falder og dækker plænen og fliserne i vores lukkede have, vi har nydt i sommermånederne - når der altså var tid til det. For når man gik derud, så fik man straks øje på plænen, der var blevet lang, blomsterne, der skulle nippes, og det ukrudt i fliserne, der var helt utrolig livsdueligt.
Efterår og vinter giver os en have-pause og dermed også tid til noget andet. Måske går vi og sukker over, at den helt usædvanlig skønne sensommer er ovre, og det er pludselig så koldt og mørkt. Men det gør på den anden side, at vi kan trække ind og tænde stearinlys, sætte te over og gribe en bog eller se en film.
Efteråret er ikke bare en tid, hvor alt bliver mørkere og koldere, det er også tiden til refleksion og eftertanke.
En bog, jeg vender tilbage til igen og igen og ofte giver børn og unge i gave, er den helt fantastiske klassiker ’Den lille prins’ af Antoine de Saint-Exupéry.
Bogen handler jo om den lille prins fra den fjerne planet, der fortæller om sin rejse til jorden og de andre planeter, han har besøgt. Han møder blandt andet købmanden, der sælger vidunderpiller, der er i stand til at stille tørst. Tager man en pille om ugen, så er man fri for trangen til at drikke.
Prinsen spørger, hvorfor købmanden sælger pillerne, og svaret er indlysende nok, at det er sådan, at folk kan spare tid. Man har regnet ud, at man sparer treoghalvtreds minutter om ugen på det.
Og hvad bruger man så de treoghalvtreds minutter til? spørger prinsen. »Til hvad der passer en...«, svarer købmanden. Og prinsen siger så: »Ja, hvis det var mig, der havde treoghalvtreds minutter til min rådighed, så ville jeg bruge dem til i fred og ro at vandre til en kilde«.
Se, nu kan vi så spørge os selv, hvad vi vil bruge den ekstra tid til, som vi nu får til rådighed, når det er blevet efterår? Vi kan for eksempel genlæse den lille smukke bog om den lille prins eller andre bøger, der er kilder til inspiration og vækker eftertanke.
Vi kan så reflektere over, om vi reelt bruger vores tid på det, der giver vores liv mening, og om vi bruger nok tid på dem, vi holder af. Måske kan vi også gå til kærlighedens kilde søndag formiddag, og dér bruge cirka 53 minutter på at blive mindet om, at det ikke er en selvfølge, at vi overhovedet har tid at bruge af.
Det er værd at takke for, at vi er her stadigvæk, og at vi har mennesker vi holder af, som vi kan bruge tiden sammen med og på.