Energiparkerne forandrer Danmark
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Regeringen har netop udpeget 117,7 km2 arealer fordelt på 32 kommende energiparker rundt om i landet – heraf ligger 70 pct. af arealet i Jylland. Målet er en firedobling af sol og vind på land frem mod 2030, og regeringen forventer 12,6 TWh energi totalt fra de 32 energiparker. Selvom man forsøger at finde de mest øde egne vil det påvirke tusindvis af borgere, som bliver nabo til enorme industrialiserede områder.
Alene i Norddjurs Kommune er der udpeget 518 hektar til energipark, med mulighed for at lave 800 GWh strøm om året. Det lyder af meget, men til sammenligning kan et eneste af for eksempel Rolls Royce’s små modulære kernereaktorer (SMR) årligt lave ca. 3.500 GWh strøm, endda strøm som leveres 24/7 uanset vejrliget – også på den kolde, vindstille vinternat hvor behovet er størst. Det tekniske anlæg fylder blot 1,5 hektar.
Hvis man gik efter en løsning med kernekraft kunne man i stedet anvende 117,64 km2 til fri natur eller landbrug. Samtidig vil tusindvis af mennesker fortsat have åbne vidder som nabo og bevare både herligheds- og friværdier.
Således vil de 32 energiparker for hele landet kunne erstattes af blot 4 SMR-reaktorer med et samlet areal på ca 6 hektar (0,06 km2). Dette skyldes forskellen i energi-tæthed på teknologierne. Hvis man gik efter en løsning med kernekraft kunne man i stedet anvende 117,64 km2 til fri natur eller landbrug. Samtidig vil tusindvis af mennesker fortsat have åbne vidder som nabo og bevare både herligheds- og friværdier.
Vi kan naturligvis ikke nå at have kernekraft-anlæg klar i 2030, sådan som regeringen håber at kunne med de 32 energiparker. Men idet vores elforbrug 5-dobles frem mod 2050 ifølge Energistyrelsen, så kan vi forvente en øvelse mage til når vi er nået til 2030. Til den tid ser vi ind i endnu en fordobling af elforbruget, og denne længere tidshorisont taler regeringen ikke så meget om.
Den fornuftige strategi er at følge begge spor. Vi bør derfor gøre kernekraft lovligt igen i Danmark, og vi bør udarbejde nogle scenarier hvor man frem mod 2050 medtager kernekraft i energimikset. Det kan sikre os rigelige mængder grøn energi, som i tilgift vil øge vores forsyningssikkerhed og evne til selvforsyning. Med kernekraft som grundlast kan man vælte nogle af de store skorstene som fyrer med gas, affald og importeret biomasse når vejrliget er ugunstigt. Det kan tilmed give mere stabile og forudsigelige energipriser – og plads til natur og landbrug.
Flere naboer går i retning af mere kernekraft: Norge, Sverige, Finland, Estland, Polen, Frankrig, UK – sågar krigsplagede Ukraine. Vi må insistere på at regeringen i det mindste analyserer området åbent og redeligt. Vi skylder hinanden at tage denne opgave seriøst. Og vi skylder at arbejde aktivt for udbredelsen af kernekraft i EU, og skrotte den nuværende sabotage-politik overfor kernekraft-venlige naboer. Ellers kommer vi ingen vegne med den grønne omstilling.