Politikerne har opgivet Lindegården - hvorfor siger I det ikke bare?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Før det forrige valg til byrådet lovede samtlige partier ved valgmødet, at Lindegården skulle istandsættes og bestå; men intet er sket. I flere år har vi gjort opmærksom på både skriftligt og mundtligt, at Lindegården forfalder. Både politikere og afdelingen for ejendomme gør tilsyneladende intet (man har glemt sin tilsynspligt, sagde en af ingeniørerne til mig).

– Er strategien, at bygningerne skal have lov at forfalde så meget, at man kan erklære, at de kun er saneringsmodne?

Jeg sidder og kan se på et skriftligt svar fra borgmesteren, som han afgav efter et møde i Byens Hus: Naturligvis skal Lindegården bevares og istandsættes, lød det umiddelbare svar. Han ville undersøge sagen og give et skriftligt svar. – Jeg fik også et positivt svar rimelig hurtigt. Senere fik jeg besked på, at nu var der budgetsat penge til en begyndende vedligeholdelse af bygningerne i 2023. Men intet tyder på, at løftet har noget på sig.

Nu går der atter rygter om, at Lindegårdens forfald lige så godt kan fortsætte, for der sker jo ikke noget i de bygninger. Der kommer kun ganske få. Derfor bliver vi (politikere og administration) bare siddende på hænderne, for de 20 – 30 mennesker, der kommer dér, er der jo ingen stemmer i, så lad bare Lindegårdens forfald fortsætte. Der kommer kun få mennesker, hævdes det – mod bedre vidende.

I de 14 år, jeg nu har boet i Mørke, er det stort set kun den kommunale administration, der holder sig væk på trods af løfter om, at nu flytter der straks en ny afdeling ind i stedet for den, der flyttede.

Det har man sagt nu i tre år (sundhedspersonalet benytter et toilet, og sundhedsplejerskerne har møde med forældre, og det er så det). Dog afholdes der sommetider et møde. Kontorlokalerne står tomme; men lokalerne, som vi frivillige benytter, har summet af det samme liv i alle årene. Nogle aktiviteter er der ikke mere; men andre er kommet til.

Jeg ved, at et af byrådsmedlemmerne (Ole Hansen) kæmper for, at der skal ske noget. Hvor er resten af byrådet?«