Hjertet lirkes op med sang
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Der er krig i Europa og Mellemøsten. Det påvirker os, for det er svært at frigøre sig fra al den lidelse og elendig, krig fører med sig, og hvad skal det hele ende med?
Når vi holder gudstjeneste, gør vi det ikke mindst for at finde lys og håb. Derfor hører bøn og sang med til enhver gudstjeneste. For er der noget, der kan virke lys og håb frem i mennesker, så er det bøn og sang, og måske især fællessang.
Et helt særligt kendetegn ved den kristne gudstjeneste er netop sangen. Og det er ikke så underligt, for evangeliet kom jo til verden med sang. Englene forkyndte som bekendt for hyrderne julenat med sang, at Guds søn var blevet født. Og ifølge Johannes åbenbaring, så skal vi også ved tidernes ende synge, når vi forenes og står ansigt til ansigt med Gud.
Vores store salmedigter NFS. Grundtvig var af den overbevisning, at det især er gennem salmesangen, at Guds Ord ved Helligåndens kraft bliver levende og kan virke tro frem i et menneske.
Den erfaring, tror jeg, vi er mange, der har gjort os; at mens vi synger med på en salme, kan vi opleve, hvordan dens ord og billeder griber os om hjertet og fylder os med glæde og frimodighed, med trøst og håb, mening og sammenhæng – ja med tro.
Jo, langt mere end gennem nok så kloge prædikener, kan Helligånden gennem poesi, musik og sang finde vej ind hjertets krybberum.
Jo, langt mere end gennem nok så kloge prædikener, kan Helligånden gennem poesi, musik og sang finde vej ind hjertets krybberum.
Måske kender I det også, når I kommer i kirken til begravelse, og vi synger med på nogle af vores mange vidunderlige salmer, at da kan underet virkelig ske, at hjertet lirkes op, at vi forløses, gribes og bevæges, at det - helt af sig selv -bliver sandsynligt, at livet har mere i vente til os end død, sorg og grav.
Ja, dét vi måske ellers ville sige, at vi har svært ved at tro på – dét bliver nu på forunderlige måde en virkelighed for os, mens vi synger.
På den skæbnesvangre aften skærtorsdag fortæller Bibelen ikke kun, at Jesus fejrede påskemåltidet med sine disciple og fortalte dem, at hans sidste time nærmede sig. Biblen fortæller også at de sang sammen efter måltidet.
Det hedder: ”Og da de havde sunget lovsangen, gik de til Oliebjerget”, Oliebjerget hvor Jesus senere på natten blev taget til fange og overgivet til sine bødler.
Ja, da det så tungest og mørkest ud, sang de.