Fortsæt til indhold

Folkemord

Debat
Eigil Holm Nielsen, Havbakken 35, 8420 Knebel:

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Man skal adskille jøder fra staten Israel, ligesom man skal adskille palæstinensere fra Hamas.

Hamas er en terroristorganisation og Israel er en stat. Der er himmelvid forskal på de to.

Israel er en stat og er ansvarlig for sine handlinger overfor sine indbyggere og verdenssamfundet.

Det der foregår i Gazastriben i øjeblikket er langt fra, hvad man forventer af en civiliseret stat, og jeg mener, at Israels premierminister skal stilles for en krigsforbryderdomstol.

Israel bruger terroraktionen ledet af Hamas til at føre krig mod en hel befolkningsgruppe. Det er ingen undskyldning for staten Israel, at Hamas har taget 200 gidsler og dræbt over 1000 israelere til, at Israel kan bombe boligområder og civilbefolkningen, hvor kun en meget lille del af dem, der bliver ramt og slået ihjel, er Hamas folk.

At lukke for forsyninger af vand, el og madvarer og medicin samt humanitær hjælp er et overgreb der i hovedsagen rammer ældre og børn der er den største del af befolkningen i Gaza. De almisser Israel tillader af humanitær hjælp er en dråbe af det der er nødvendigt.

Hamas terroraktion har udløst en blodrus i staten Israel. Hvor mange døde Palæstinensere skal Israel dræbe for at få slukket tørsten ?

At så den danske regering og kongehuset stiller op og ubetinget støtter den part der er stærkest og har de mindste tab i konflikten er helt uforståeligt. Ville den samme bevågenhed blive vist, hvis der bliver holdt en mindehøjtidelighed for de dræbte palæstinensere?

Jeg håber, at terrorrist-staten Israel holder op med at undskylde sig med hændelserne under 2. Verdenskrig, hvor der blev dræbt mange jøder, men andre gruppers tab var meget større. I stedt for at angle efter medlidenhed, så skulle staten Israel hellere vise deres menneskelighed, ved at sørge for deres borgere (israelere og palæstinensere) får et liv under fredelige og værdige forhold. Det opnår man ikke ved magt og våben, men ved lighed og menneskelighed.

Den stat der kun eksisterer ved hjælp af magt og undertrykkelse, har tabt.«