Minimale skattelettelser er en god ide
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
I en tid hvor vi ser mange danske kommuner - herunder også Skanderborg kommune - og regioner skære ned på velfærden, kan det være svært at forstå, hvordan skattelettelser kan være en del af løsningen. For hvis kommuner og regioner mangler penge, virker det logisk, at staten holder hånden under dem og dækker det behov, de angiver som årsag til nedskæringerne.
Så enkelt er det ikke, for Danmark kæmper stadig med at rive sig løs af den inflation, der i det seneste år har været en kilde til utryghed og bekymring i danske hjem. Det er en dårlig løsning at sende flere penge ud i samfundet, når det er et mål at få bugt med galopperende leveomkostninger.
Samtidig er der en række velfærdsområder, der lider under mangel på arbejdskraft. Derfor er arbejdskraft også en bunden opgave for Folketingets partier at levere.Camilla Fabricius (S)
Samtidig er der en række velfærdsområder, der lider under mangel på arbejdskraft. Derfor er arbejdskraft også en bunden opgave for Folketingets partier at levere. Her er skattelettelser et nyttigt greb, selvom det kan være vanskeligt at forstå at færre indtægter fra skatter og afgifter giver mening i en tid, hvor samfundet kæmper med at levere den velfærd, borgerne har krav på.
Derfor er der også brug for bedre og mere videreuddannelse, et fokus på arbejdsmiljø og trivsel, uden at gå på kompromis med fagligheden.
Ifølge Skatteministeriet vil de kommende skattelettelser øge arbejdsudbuddet med over 4.200 fuldtidsstillinger. De vil primært komme gennem et højere beskæftigelsesfradrag, for selvom andre medlemmer af regeringen prioriterer lettelser i topskatten, er Socialdemokratiets fokus ufravigeligt: Det skal altid kunne betale sig at arbejde.