Jeg er bekymret for konsekvenserne ved et kæmpe biogasanlæg ved Djurs Sommerland
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Jeg er stærkt bekymret over Brdr. Thorsens ”projekt biogasanlæg” på placering 2/2.1 umiddelbart vest for Djurs Sommerland.
- Bekymringen skal ses i de enorme problemer det skaber for trafikken i området.
- Lugtgener ved sådanne anlæg udbredt, hvilket en søgning på Google let afdækker.
- Brandfaren kan være fatal i umiddelbar nærhed af Djurs Sommerland og Løvenholm.
- At beliggenhedskrav til klasse 7 industrivirksomhed, ikke respekteres.
Kørsler
Som borger på Djursland, er det antallet af Kørsler, der er stærkt bekymrende. Vi taler 85.191 kørsler om året langs vores veje. Det er tal, baseret på Thorsens egne opgørelser, fra deres ansøgning til Syddjurs Kommune
Jesper Yde Knudsen har desuden regnet på tallene fra Brdr. Thorsens første ansøgning. En detalje om såkaldte ”Kampagne Kørsler”, dvs. perioder hvor der køres gylle ud på markerne, vil få antallet af kørsler til at stiger til 404 kørsler pr. dag.
Så stort antal kørsler kan ikke undgås at være stærkt belastende for lokalsamfundet
Lugtgener
Brdr. Thorsen og andre har flere gange udtalt, at sådanne moderne anlæg ikke lugter. Men til Ekstrabladet vil Steffen Thorsen ikke svare på spørgsmålet. ”Det vil jeg ikke svare på, for så kan du vende det imod mig”
Sandt nok, for biogas lugter. Moderne teknologi kan minimere lugtgenerne fra et biogasanlæg, men nogen garanti vil de på ingen måde give. Derimod kan man læse at de fleste anlæg har – eller har haft problemer med lugt. Ligesom de skriver at >>Biogas bliver aldrig helt lugtfri<<
Så lad os bare slå fast, at biogas lugter og vil blive en gene for os der bor tæt på.
Brandfare
Risikovurdering og brand/eksplosionsfare ved et biogasanlæg, med placering tæt på Djurs Sommerland og lige op af Løvenholm
Den 3. oktober, slog lynet ned i et lille biogasanlæg ved Oxford i England. Dette biogasanlæg var på 50.000 m3. Det giver en kæmpe eksplosion. Kapaciteten ved det mulige biogasanlæg som Thorsen vil etablere, har en gyllekapacitet på 800.000 ton, altså 16 x større end det der eksploderede i Oxford.
Derfor er beredskabsstyrelsens rapport helt reel. Beredskabsstyrelsen nævner en sikkerhedsafstand på 1.000 meter, når der er tale om større mængder gas. Beredskabsstyrelsen mener ikke at der forefindes tilstrækkeligt brandslukningsmateriel i området, til at håndtere sådanne opgaver, hvor hvorved man skal hidkalde ekstern assistance med pumper etc. Dette vil forlænge responstiden i alvorlig grad.
Med beredskabsstyrelsens skrivelse kan vi kun forholde os stærkt kritisk til beliggenheden, der med forslag på beliggenhed 2.1, er rykket helt hen til Løvenholm skov. En brand vil være katastrofal lige ved siden af Løvenholm skoven – og vil med hast kunne brede sig til de omkringliggende ejendomme. Med Djurs Sommerland så tæt på, kan scenariet blive helt uoverskueligt.
Støtte fra Venstre
Thumbs up fra Venstre til biogasprojekt på Østenfjeld vej 9 ved Nimtofte.
Den 11/3 2023 kan man læse artikel i Lokalavisen Norddjurs, hvor Venstres gruppeformand Claus Vistoft udtaler at Venstre vil støtte projektet.
”Det ligger en smule tæt på Djurs Sommerland, men ikke sådan, at det ikke kan opfylde miljøkrav og lovgivning”
Claus Vistoft understreger, at biogasanlægget vil pynte på CO2 -udslip i Syddjurs. Han kalder i øvrigt projektet for afgørende for Syddjurs Kommunes CO2 regnskab.
Hvordan kan man som ansvarlig politiker pludselig mene, at et biogasanlæg kan tænkes placeret ved Nimtofte? Lige op af Djurs Sommerland og lige op af den skønne Løvenholm skov og ved den bevaringsværdige Issø.
I Syddjurs egen lokalplan for 2020 – 2032. skriver Syddjurs Kommune: ved etablering af fælles biogasanlæg skal der sikres merværdi i forhold til landskabelig bearbejdning og indplacering af anlægget gennem tiltag, der kan medvirke at anlægget bidrager til det lokale visuelle og naturmæssige miljø. Ved placering af fælles biogasanlæg skal der tages hensyn til natur- og landskabsfredninger, beskyttet natur og landskab, kulturmiljøer og fredede fortidsminder, vej- og tilkørselsforhold samt nabohensyn. Ved etablering af Fælles biogasanlæg skal der sikres merværdi i forhold til landskabelig bearbejdning og indplacering af anlægget gennem tiltag, der kan medvirke at anlægget bidrager til det lokale visuelle og naturmæssige miljø.
Ved placering af fælles biogasanlæg skal der tages hensyn til natur- og landskabsfredninger, beskyttet natur og landskab, kulturmiljøer og fredede fortidsminder, vej- og tilkørselsforhold samt nabohensyn.
Et fælles biogasanlæg, skal som udgangspunkt placeres i erhvervsområder til klasse 7-industrivirksomhed.
Vi har ikke et industriområde ved Nimtofte. Vi har natur og skov og et skønt projekt ”Hjertet af Djursland, der har til formål at styrke helårsturismen.
Hvordan kan man som ansvarlig politiker pludselig mene, at et biogasanlæg kan tænkes placeret ved Nimtofte? Lige op af Djurs Sommerland og lige op af den skønne Løvenholm skov og ved den bevaringsværdige Issø.
Som mulig nabo til et biogasanlæg, med 30 m høje siloer og på et 14 hektar stort område, kan vi ikke få øje på, at der tages hensyn til natur- og landskabsfredninger, beskyttet natur og landskab, kulturmiljøer og fredede fortidsminder. Ej heller at anlægget vil bidrage til det lokale visuelle og naturmæssige miljø.
Vi er bekymrede for hvordan et biogasanlæg, vil påvirke lokalsamfundet? Hvordan påvirkes udvikling af ejendomsvurderinger og mulighed for ejendomssalg? Hvad siger risikovurderingen ved biogasanlæg, tæt på private vandboringer? Vi er mange, der har egne vandboringer. Er der risiko for forureningsfare ved et evt. tankkollaps?
Vi vil hellere støtte ”Hjertet af Djursland” fremfor biogas.
Turismen på Djursland kører over al forventning, ikke kun i sommermånederne men også om efteråret.
Lad os nu ikke ødelægge det, men bevare det image vi gennem mange år har opbygget.
Vi vil hellere støtte turisme og projekter for helårsturisme. Det kan på lang sigt styrke både Norddjurs og Syddjurs og bidrage til at sikre kapitalstærke indbyggere og virksomheder på Djursland. Men også sikre nuværende turistattraktioner fremtidig udvikling. Frem for faldende huspriser og hermed mindre ressourcestærke samfundsborgere.
Nuværende placeringer bunder i økonomiske forudsætninger og CO2, og ikke fakta vedr. beliggenhedskrav.