»Vi har en udpræget brug-og-smid-væk-kultur i vores del af verden. Den kultur skal vi tage et opgør med«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hvem har ansvaret for at hjælpe klimaet? Politikerne? Virksomhederne? De andre? Eller os alle sammen, hver især?

Ja, svaret er nok lige så kedeligt, som det er selvfølgeligt: Det er både-og.

Meget er ude af den enkeltes hænder og kræver politisk lederskab og handling. Det er et politisk ansvar at skabe rammer og regler, der driver den grønne omstilling frem. Lovgivning, der betyder, at det både for virksomheder og mennesker bedre kan betale sig at være grøn end sort. At det klimavenlige valg bliver det lette valg.

Men det er også vores oplevelse, at mange forbrugere ønsker at vide, hvordan de selv kan gøre en forskel. Hvordan vi hver især kan give vores lille bidrag. Det gælder også her i Skanderborg.

Når vi taler med folk, både i Skanderborg og rundt omkring i Danmark, er der en stor efterspørgsel på, hvad man selv kan gøre for at handle grønnere. Og her er vores forbrug et rigtig godt sted at starte. For vi har, desværre, en udpræget brug-og-smid-væk-kultur i vores del af verden. Den kultur skal vi tage et opgør med.

I Radikale Venstre foreslår vi derfor et reparationsfradrag som en del af vores finanslovsudspil for 2024. Fuldstændig ligesom vi kender det med håndværkerfradraget og servicefradraget – bare på reparationer.

Forslaget har en række aktører netop støttet op om. I et debatindlæg til Altinget.dk skriver Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Industri, Forbrugerrådet Tænk og APPLiA, at der er brug for at få sat politisk retning for omstillingen til cirkulær økonomi. De skriver netop, at et godt første skridt vil være et skattefradrag på reparation af en række produkter.

Et reparationsfradrag vil betyde, at det oftere kan betale sig at få repareret brugte telefoner, hvidevarer og tekstiler, end at købe nyt. Og det er et meget konkret eksempel på, hvordan vi politisk kan sætte rammerne, så det bliver nemmere for det enkelte individ at træffe det grønne valg.

Vi har alt for længe haft en blind vinkel, når det kommer til klimabelastningen af vores forbrug. Det er måske ikke så overraskende, da mere end halvdelen af udledningerne ikke sker herhjemme. De sker i stedet i udlandet, hvor varerne produceres – hvilket betyder, at konsekvenserne af vores forbrug er usynlige i klimaregnskabet.

Men det er ikke ensbetydende med, at udledningerne ikke sker. Tværtimod. Vores forbrug har enorme konsekvenser for klimaet. Det er på tide, at vi tager ansvar for de konsekvenser. Netop derfor, har vi forslaget om reparationsfradrag med til de igangværende finanslovsforhandlinger på Christiansborg. For klimaet er aldeles ligeglad med, om der udledes CO₂ i Danmark, Sydeuropa eller Sydamerika.