Debat: Jeg er læge og et menneske med en kronisk sygdom

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Her er mit høringssvar til budgetforslag 2024, Region Midtjylland - og kommenterer til spareforslagene vedrørende akutlægebilen på Djursland, akutklinikken/behandlersygeplejersken på Grenaa Akutklinik og røntgenmulighed i vagttid.

Jeg er tidligere praktiserende læge (1995-2018) i Grenaa og borger i samme by. Jeg er også et menneske med kronisk sygdom og med behov for et velfungerende sundhedsvæsen.

Jeg har således både faglig og personlig interesse i at der er et velfungerende nært sundhedssystem på Djursland.

Der er virkelig behov for at politikerne i Region Midt forstår, hvad det er de vil spare væk i den østligste del af regionen.

I Nord- og Syddjurs kommuner bor cirka 80.000 mennesker fast, hvoraf en stor del bor i den østlige ende længst væk fra akutsygehusene i Aarhus og Randers.

Grenaa præges af, at der er meget tung industri og en havn med stor aktivitet, hvor tung industri også dominerer. Der er også færgefart til Sverige og Anholt.

Djursland præges også af at være et turistområde med flere større attraktioner i området: (ca. besøgende i 2022)

Djurs Sommerland (880.000), Ree Park (211.000), Skandinavisk Dyrepark (50.000), Kattegatcentret (172.000), Fregatten Jylland (72.000) og Fodboldcuppen Kattegat Cup i Grenaa med cirka 5000 deltagere.

I 2019 havde Djursland dertil 1.800.000 overnatninger af turister, hovedsageligt nær kysterne og i nærheden af Ebeltoft, Mols, Grenaa og nordkysten.

Stabilt sundhedshus

Sygehuset i Grenaa nedlagdes i 2003 og aktiviteten har siden været varierende, men er nu stabil som sundhedshus.

Regionalt: Akutklinik med behandlersygeplejerske (8-22), lLaboratorium med blodprøvetagning og blodbank, røntgenafdeling med mulighed for planlagte (kl. 8-15) og akutte (kl. 8-22) røntgenoptagelser, vagtlægekonsultation (16-22 hverdage 8-22 lør-søn-og helligdage), medicinske ambulatorier (4 forskellige afdelinger) - Gynækologisk/obstetrisk ambulatorie, Jordemorklinik, Psykiatrisk klinik og Fysio-/ergoterapi (regional).

Kommunalt: Sundhedsplejeklinik, Sygeplejeklinik, Sundhedsskole.

Privat: Privat fysioterapiklinik, praktiserende læger: To solopraksis og et kompagniskabspraksis med fem ydernumre, Øre/næse/hals klinik, Rygcenter/kiropraktik og psykolog.

Grenaa Sundhedshus er såedes et velfungerende nærsygehus svarende til den model, Folketinget har besluttet, at regionerne skal arbejde henimod for at styrke det nære sundhedsvæsen.

Akutlægebilen: Lægen i bilen er anæstesiolog/narkoselæge og specialist i at håndtere akutte livstruende tilstande, som f.eks. hjertestop, alvorligt trafikskadede, åndedrætsstop m.m. på højt lægefagligt niveau og har i akutlægebilen udstyr svarende til en lille intensiv afdeling.

Lægen: Understøtter akut behandling af alvorligt livstruede syge i eget hjem, påbegynder relevant livsbevarende behandling i eget hjem og under transport, forebygger indlæggelser ved akut lægelig vurdering og behandling i eget hjem, hjælper den praktiserende læge ved akut livstruende tilstande som brystsmerter/blodprop i hjertet, allergisk chok, livstruende hævelser i mund, svælg og luftveje, svær astma, meningitis og andre livstruende infektioner, ledsager akut livstruede patienter til Randers eller Aarhus, konstaterer død i eget hjem, varetager lægelige opgaver ved alvorlig tilskadekomst, kan hjælpe ved alvorlige arbejdsskader (fx på havnen eller en af områdets mange smede/håndværksfirmaer).

Alternativet: Paramedicinerne klarer ikke specifikt lægelige opgaver, så praktiserende læge må (som før lægebilen) igen sammen med paramedicineren behandle, medfølge og ledsage livstruede patienter i ambulancer ved f.eks. brystsmerter, svær åndenød, hævelser i luftvejene, mistænkt meningitis, alvorlig blodforgiftning, allergisk chok, efter hjertestop eller åndedrætsstop, ved alvorlig tilskadekomst, konstatere død i eget hjem.

Alt sammen opgaver, som betyder afbrydelse af det daglige arbejde i den praktiserende læges klinik og konsultationer, som må aflyses.

Transporten vil være til Aarhus/Randers eller til rendezvous med lægebil fra en af storbyerne.

Transport kan fra Grenaa/Mols tage 1 time og så skal lægen tilbage til sin klinik.

Vil regionen sørge for en taxa? Og hvad når der laves rendezvous på landevejen med lægebil fra Aarhus/Randers? I vagttid vil lægen oftest have en chauffør, som samler lægen op på landevejen, men det har vi ikke i dag tid?

Udgift til dette er ikke medregnet i budgettet.

Der er heller ikke medregnet udgifter til udlægning af opgaven til almen praksis.

Ikke samme uddannelse

Den praktiserende læge og det paramedicinske personale har ikke samme uddannelse og kompetencer som akutlægebilens speciallæge.

Helikoptere kan ikke flyve i al slags vejr og kan ikke lande hvor som helst. En helikopterlæge er først til stede når ambulancen har bragt patienten hen til helikopteren.

Konsekvenser: Borgere, turister, overnattende gæster m.fl. i Grenaa, Ebeltoft, Mols og resten af det østlige Djursland vil i fremtiden få betydeligt længere responstid eller slet ikke få mulighed for hjælp fra en specialuddannet akutlæge ved alvorlig sygdom eller ulykke. De praktiserende læger, som allerede har mere at lave end de kan nå, vil blive yderligere belastet og der vil være en forventning om at de, så godt de kan, varetager de opgaver, som lægeambulancen indtil nu har kunnet tage sig af. Det betyder mindre kompetent behandling af vores borgere, end i de (fleste) øvrige dele af Region Midt. Det kan betyde dødsfald og alvorligere senfølger efter sygdom og ulykker.

Det vil betyde, at området bliver mindre attraktivt for nye læger, så rekrutteringen af nye praktiserende læger vanskeliggøres. Det vil igen påvirke muligheden for at blive tilknyttet en fast læge og dermed dårligere tilgængelighed og behandling af vores borgere.

Det vil også betyde at området bliver mindre attraktivt for virksomheder og privatpersoner at flytte til eller blive boende i yderområderne.

Løser andre opgaver

Akutklinikken og/Behandlersygeplejersken: Der er talt om de få skadekontakter, der er i dagtid, men behandlersygeplejersken tager selvstændigt stilling til skader, som hun i samarbejde med radiografen i røntgen og virtuelt/telefonisk med bagvagten på ortopædkirurgisk afdeling i Randers behandler på stedet i Grenå. Patienter som ellers skulle transporteres de 60 kilometer til Randers.

Radiografen, som man vil fjerne i vagttid, gør også at mindre/moderate skader kan behandles lokalt og ikke skal transporteres 60 kilometer til Randers.

Sygeplejersken laver frakturkontroller i samarbejde med ortopæden i Randers

Hun assisterer og sørger for lokaler, udstyr og materialer i de fem ambulatorier, som findes i Grenaa: Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme, Klinik for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme, Ældresygdomsklinikken og Klinik for kvindesygdomme og graviditet.

Behandlersygeplejersken sørger for hjælp til ellers indlæggelseskrævende behandlinger som f.eks.: Intravenøs antibiotikabehandling til patienter, som er udskrevet til eget hjem, blodtransfusioner, injektionsbehandlinger.

Sygeplejersken har faktisk ret travlt om dagen! Hun er desuden specialuddannet og har en meget selvstændig rolle. Hun tager stilling til og kan mere end den almindelige skadestue- eller ambulatorie-sygeplejerske.

I relation til almen praksis løfter sygeplejersken opgaver som: Håndtering af skader, bedømmer og behandler sår, når det er indenfor hendes kompetence, fodledsskader, skader med mistanke om fraktur kommer ofte til egen læge, men behandlingen færdiggøres af behandlersygeplejersken, vurdering af frakturer i samarbejde med ortopæd og gipsanlæggelse, frakturkontroller, vurdering af komplikationer eller gipsgener.

Samarbejdet er i øvrigt glimrende.

Jeg har hørt regionspolitikere udtale, at det er jo den praktiserende læges job behandlersygeplejersken laver i akutklinikken, så det kan lægerne ikke sige, at de ikke vil påtage sig.

Det er delvist korrekt (brækkede lemmer er ikke vores kompetence), men praktiserende læger har nok at se til og måske især ude i vandkanten, så uligheden i sundhed øges markant. I byer med akutsygehuse vil denne type vurdering og behandling også foregå på skadestuerne.

Konsekvenser: Borgerne i de tættest befolkede områder på Djursland, både fastboende og gæster/turister vil få betydeligt længere afstand til akutklinik/akutsygehus ved skader og forskellige medicinske behandlinger, som i dag er mulige i Grenaa.

Manglende mulighed for medicinsk behandling vil enten påvirke indlæggelsestiden, hvis patienten ikke kan få medicinen i eget hjem eller hjemmesygeplejen, som vil få tillagt en yderligere opgave. Alternativt vil det medføre flere patienttransporter til Randers. Dette indgår ikke i beregningerne i budgetforslaget

Infrastrukturen med offentlige transportmidler til Randers Regionshospital er elendige/ikke eksisterende for en person med behandlingskrævende skader.

Forbruget af patienttransporter/ambulancetransporter vil derfor øge yderligere, da taxa sjældent vil have blødende eller akut smertepåvirkede borgere med på den 60 km lange rejse. Derved vil responstiden på andre ambulancetransporter stige.

De medicinske klinikker og klinikken for kvindesygdomme og graviditet kommer til at mangle sygeplejerskeassistance. Jeg kan ikke se, at man har indregnet konsekvenserne af dette?

Vil man medbringe personale fra Randers og vil det så være hver enkelt klinik, som tager personale med? Eller vil man forvente at lægerne i de enkelte klinikker sørger for sygeplejerskeopgaverne? (assistere f.eks. ved gynækologiske undersøgelser, fremskaffe og rengøre/sterilisere instrumenter, bestille og holde styr på materialer, hjælpe med patienter, som har det eller får det dårligt m.m.m.).

Eller overvejer man at fjerne muligheden for ambulante klinikker i Grenaa?

At fjerne behandlersygeplejerske vil påvirke de praktiserende læger i form af merarbejde i dagtid og dermed dårligere tilgængelighed og mindre lyst til at nedsætte sig i området for nye yngre læger.

Fjernelse af radiografen i vagttid vil desuden medføre at en del skader ikke kan bedømmes lokalt, som i dag, men at patienten skal overflyttes til Randers.

Opfordring: Opfat borgere i yderområderne som ligeværdige mennesker, fjern besparelsen på akutlægebilerne i Region Midt, fjern besparelsen på behandlersygeplejersken i Grenaa, fjern besparelsen på radiografen i Grenaa, optimer betingelserne for at bevare et velfungerende sundhedscenter/nærsygehus, optimer muligheden for at Djursland fortsat er et attraktivt område for virksomheder, praktiserende læger og ikke mindst borgerne

Jeg forstår simpelthen heller ikke, at man vil tale om nærhed i sundhed og nærhospitaler, når man så vil amputere et af de steder, hvor det faktisk allerede fungerer godt og giver tryghed for befolkningen. Endnu mindre, at man tager imod penge fra staten for at styrke det nære sundhedsvæsen og samtidigt sparer massivt i samme sektor.