Vision for en retfærdig og gennemsigtig inklusionsmodel
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
»Børn og unges mistrivsel er et af vores tids største problemer. Det er der mange årsager til, men en af dem er en inklusion der ikke er lykkedes så godt som man kunne håbe.
Vi er meget store tilhængere af en rummelig og inkluderende skole, hvor der er plads til alle i et fællesskab og hvor der bliver taget hensyn til det enkelte barns behov.
Det kræver nogle store kompetencer hos ledelsen og det pædagogiske personale, understøttet af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Alle børn har forskellige behov, men ofte er nøgleordene at man skal skabe et inkluderende fællesskab, trygge rammer og en fast struktur.
Foruden kompetencer kræver en god inklusion at skolen har de nødvendige ressourcer til at tilbyde relevante kurser, en tilstrækkelig forberedelsestid og muligheden for at skabe fornuftige rammer med mindre holdstørrelser og flere voksne omkring børnene.
Men selvom man sørger for de rigtige kompetencer og ressourcer på skolerne er det svært at forestille sig at man vil kunne tilfredsstille alle børns behov i en almindelig skole. Der vil formodentlig altid være et behov for specialskoler.
Syddjurs
I Syddjurs har vi et af landets højeste inklusionsprocenter og den suverænt højeste i region Midtjylland. Udviklingen med en stærkt forøget inklusionsprocent i Syddjurs er sket efter 2016, hvor man indførte en anden ressourcemodel for børn på specialskoler.
Samtidig med ændringen på ressourcemodellen gennemførte man store nedskæringer på skolernes budgetter og i dag ligger Syddjurs lidt under gennemsnittet for sammenlignelige kommuner når det gælder penge brugt på skoler og specialskoler. Her skal man være opmærksom på at mange af de sammenlignelige kommuner også har skåret på de kommunale budgetter til skolerne i den samme periode.
I det nye budget har vi vedtaget at tilføre flere ressourcer til arbejdet med inklusion og trivsel, dette er et skridt på vejen, men vi mener stadigvæk at området bør have mere opmærksomhed.
Sådan fungerer den nuværende model
Der er enkelte undtagelser, men hovedreglen i den nuværende model for finansiering af vores specialskole i Pindstrup går ud på at hver folkeskole betaler for de elever på Pindstrupskolen der har bopæl i deres skoledistrikt.
Hvis man på en skole vurderer at et barns behov bedst bliver opfyldt på Pindstrupskolen skal skolen derfor af med ca. 300.000 kr. pr. år for hvert barn man vælger at visitere til Pindstrupskolen.
For en skole kan det have en kraftig indvirkning på økonomien, hvis man tilfældigvis har et større antal børn i sit skoledistrikt med behov der bedst dækkes på Pindstrupskolen.
Vi mener ikke at det er rimeligt at børnene på de skoler der tilfældigvis har flere børn i skoledistriktet med behov for Pindstrupskolen skal opleve en skolegang med færre ressourcer.
Forslag til en ny model
Vi foreslår at, hvis en skole vurderer at et barns behov ikke i rimeligt omfang kan opfyldes på den lokale skole, kan skolen visitere barnet til Pindstrupskolen, nøjagtig som i dag. Men eneste økonomiske konsekvens for skolen bør være at man mister det almindelige tilskud til barnet der jo ikke længere går på skolen. Vi vil derfor afskaffe betalingen på ca. 300.000 kr. pr. år. for at visitere et barn til Pindstrupskolen.
Vi foreslår at udgifterne til Pindstrupskolen betales fra et særskilt budget. Vi forventer ikke at denne model gør at der bliver visiteret flere børn til Pindstrupskolen og udgifterne til skolerne vil samlet set blive på det samme niveau som med den gamle model. Men skolerne slipper for det nuværende lotterispil om finansieringen af Pindstrupskolen og får et meget mere overskueligt økonomisk grundlag.
Vi har en politisk ambition om at tilføre skolerne flere ressourcer, men det er uafhængig af dette forslag, der blot sikrer en mere retfærdig og gennemskuelig økonomi for skolerne.
Vi foreslår at genindføre det centrale visitationsudvalg, med deltagelse af skolechefen. Vi mener egentlig ikke at det er strengt nødvendigt, men det er en ekstra mulighed for sparring og dialog om, hvad der er det bedste for det enkelte barn.
Kritik
Kritikerne af denne model har argumenteret for at skolerne ville sende alt for mange børn til Pindstrupskolen, hvis man afskaffede den økonomiske straf. Det mener vi ikke vil være tilfældet da vi har fuld tillid til at de enkelte skoleledere fortsat vil gøre, hvad de kan for at inkludere det enkelte barn og kun vil visitere til specialskolen når det er den bedste løsning for barnet.
Det klarede skolelederne fint da vi tidligere havde et tilsvarende system. De eneste problemer vi havde dengang var på de skoler der internt havde en specialskoleafdeling, men de er jo nedlagt for længst.
Konklusion
For virkeligt at lykkes med inklusionen er det nødvendigt at have et helhedssyn på alle de faktorer der spiller ind på et barns opvækst ud over skolen. Det er f.eks. nødvendigt at støtte barnet og dets familie omkring fødslen med jordemoder og sundhedspleje, det er vigtigt at have velfungerende dagplejere/vuggestuer og børnehaver og det er vigtigt at sikre trygge overgange for barnet. I skolen er det vigtigt med de rigtige ressourcer og kompetencer hvis vi skal lykkes med inklusion og undgå mistrivsel hos børn og unge.
Derfor er der stadigvæk meget at kæmpe for, men en ændring af den nuværende model med dens økonomiske ekstrabetaling for at visitere børn til det tilbud der passer bedst til barnets behov er, efter vores mening, et stort skridt på vejen mod en forbedret inklusion i Syddjurs..«