Når det er jul, er mågerne ikke det mest ynkelige i Aarhus
Julen er kommet til byen. Desværre, fristes man til at sige.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Man troede ikke, det var muligt, men som højtid rammer julen i Aarhus i år et nyt lavpunkt. Hvad er en by, der ikke gør noget særligt ud af julen? Det gør man så sandelig i Aarhus; særpræget er det i hvert fald. For byen klarer heller ikke i år pynten. På Store Torv kan man ligefrem komme i tvivl om, hvorvidt man befinder sig midt på Pusher Street - vel at mærke før politiet begyndte at bryde fristadens boder ned.
På byens helt centrale plads med flotte forretninger og domkirken som bagtæppe, kan man i år finde salgsskure, der mest af alt minder om en byggelegeplads fra tiden før, man talte om minimumsnormeringer. Skurerne ligner med andre ord resultatet af en ”legesituation” med lige så afslappet forhold til hammer og ukrudtsbrænder som man nu om dage har til børns brug af kniv og gaffel i ”spisesituationen”.
Den imiterede dobbeltdækkerbus ”fra London” har vi set før, uden nogensinde at have fået svar på, hvad den har med julen eller for den sags skyld Aarhus at gøre, og et børnetog af ukendt oprindelse står mere stille end letbanen.
I disse omgivelser tilbydes Peter Plys-kostumer i tvivlsomt materiale, huer, cheeseburgere, churros og fudge. Det bliver et nej tak og gad vide, hvem der i sin tid har sagt ja til menageriet.
Måske teknik og miljø? Rådmand Nicolaj Bang (K) vil skabe mere liv på byens torve. Men selv plasticgræsset på Fredens Torv er gået ud, skulle vi hilse at sige. Kurts Mors forhave kalder på en havemand, der kan glatte tæppet ud. Hvis den aktuelle situation på Store Torv er den form for liv, rådmanden drømmer om, så væk ham venligst.
Julen er traditioners tid og i Aarhus er obstruktionen af midtbystemningen blevet en kedelig gentagelse. I 2019 solgte, hvad der må være en forretningsmand snarere end en håndværker, rullekebab, hvor salaten var mere i vater end boden. Det skete mod en særdeles beskeden husleje til kommunen. En embedsmand sagde dengang, at man fra kommunalt hold måske skulle skele til æstetikken, før man gav tilladelse til midlertidigt frihåndsbyggeri. Vi venter stadig.
Er Store Torv ikke nok til at ødelægge den gode stemning, så tag i Musikhusparkens skøjteanlæg, der minder om interiøret på Hanstholm Havn. Så langt behøver man trods alt ikke at køre for at finde en by, der tager sig selv og julen alvorligt. Grenaa og sågar Randers er deciderede hyggelige.
I Aarhus har vi heldigvis de handlede, herunder ikke mindst Salling, der spreder juleglæde med flot pyntede vinduer og facader, der i sig selv er et besøg værd. Men gaden er præget af udtalt mangel på retning, ambition eller blot et lille forsøg på at gøre midtbyen attraktiv til glæde for de besøgende og ikke mindst til gavn for de butikkerne.