Debat: Derfor har vi sagt farvel

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Ny medicin skal ikke amputere vores sygehusvæsen. Skal vi virkelig hver gang vi får ny medicin, som eksempelvis Ozempic, lukke afdelinger i Region Midtjylland?

Finansloven er nu på plads. Staten tjener tykt på den nye medicin som er medårsag til Region Midts udfordringer. Det staten tjener på salget af den Ozempic, Wegovi m.m. kommer ikke de danske patienter til gavn. Pengene burde tilbage til de syge og brugerne af medicinen.

Region Midt er de facto sat under administration. Vi bliver pålagt opgaver der ikke gives økonomi til, hvilket betyder at råderummet for at agere selv, er meget lille.

Dansk Folkeparti har brugt høringsperioden til dét den er tænkt til, at høre argumenter for og i mod.

Vi er som regionsråd stillet overfor valget, skal vi overholde budgetloven eller skal vi overholde patientrettighederne?

Skal vi tænke økonomi over patienter eller omvendt?

Vi har som regionsråd ansvar overfor både patienter og personale.

Budgetforliget, som det er udformet ved 1. og 2. behandling, giver os ikke sikkerhed og tryghed for, at vi ikke ødelægger noget der fungerer. Ødelægger noget og måske slet ikke vinder noget økonomisk - beregningerne er simpelthen for usikre.

Vi er ikke blevet overbevist om der vitterligt er besparelser i omrokeringerne omkring ændringerne af Silkeborgs Sygehus´ funktioner og vi finder det ikke forsvarligt, at flytte NISA pladserne.

Uddannelse og decentralisering spiller en stor rolle for os og vores partis medlemmer. Disse områder betaler en uforholdsmæssig høj pris i forhold til det der skal leveres.

Det samme gør sig gældende for de sygehuse der har gjort som vi har bedt dem om, at levere gode regnskaber, overholde deres budgetter. De sygehuse og institutioner (Grenå og Silkeborg) kommer til at betale en meget stor pris i forhold til de sygehuse som er meget langt fra at holde budgetterne.

Det finder vi hverken rimeligt eller befordrende for den fremtidige drift af alle vores regionale institutioner. Det skal kunne betale sig, at overholde aftaler og budgetter

Personalesituationen på vores hospitaler er også sårbar og vi ønsker ikke at bringe mere usikkerhed ind i vores faste personales dagligdag.

Overordnet set mener vi ikke, at de økonomiske rammer er til, vi at laver et realistisk budget. Region Midt er født med et underskud og et underskud der ikke har måtte afvikles med de midler vi er blevet givet og når aftalen med PLO og medicinpriserne bliver væsentligt dyre end sædvanlig vis, behøver vi ikke tilmelde regionen til luksusfælden for at se det ikke hænger sammen.

Budgettet som det foreligger skubber, som vi ser det, problemerne ind i de kommende budgetår. Årets budget løser ikke noget.

Og er vi sikre på vi vælger klogt nu her lige før strukturkommisionens udmeldinger?

Risikerer vi ikke, at omrokere omsonst og omkostningstungt med patienter, personale og skattekroner?

Ovenstående er Dansk Folkepartis bekymringer og syn på det overordnede.

Vi vil også gerne benytte denne lejlighed til, at kommentere på det, vi har set på de indre linjer.

Regionsrådsformanden har flere gange påpeget, at det er vigtigt vi løfter i flok, også når det er svært. Regionrådsformanden indstillede også til, at forlod man forligskredsen var man ude og fik ikke taletid og indflydelse når det kom til fordeling af midler.

Det vi har set i råd og udvalg er noget helt andet end det, der blev meldt ud.

Vi har set, at tre regionsrådskolleger, fra forligspartier, har været ude og profilere sig på deres “nej” til budgettet og vi har set at de tre kolleger + kollegerne fra Enhedslisten har været med i diskussioner om budgettet og fordeling af midler, i råd og udvalg.

At profilere Silkeborg på bekostning af Lemvig, Djursland og andre steder, det bryder vi os ikke om og det ønsker vi ikke at være en del af. Regionsrådet skal sørge for en region i balance og som vi har sagt: “Vi er med så længe vi alle løfter i flok”.

Den seneste tid har vist at det gør vi ikke og vi trækker os derfor fra forligskredsen.