Julen er mange traditioner - »Hvilke brunkager er for eksempel de bedste?«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Vi er i det allersidste af adventstiden, det er næsten jul, og måske du nu ræser rundt for at nå det hele – ude i byen på jagt efter gaver eller hjemme, hvor ovnen og komfuret bager og koger løs, og støvsugeren summer.

Der er mange traditioner for, hvad der hører sig til i julen, og hvad der er det helt rigtige.

Hvilke brunkager er for eksempel de bedste – mormors eller Blomsterbergs - og hvilken pebernød er den helt rigtige – Karen Volfs eller Valdemarsros?

Måske er du en af dem, der også synes, at honninghjerter hører sig til i julen, når nu julen er hjerternes fest.

Hvis man gerne vil have hjemmebagte honninghjerter til juledagene, så ved den, der har lavet dem før, at fordejen til honningkagerne skal laves senest i slutningen af november.

Sådan en honningdej skal nemlig ligge i mindst en måneds tid, før der kommer honninghjerter ud af det. Ærgerlig bliver derfor den, der først kommer i tanke om at lave honninghjerter den 20. december.

Flere gange har jeg med konfirmanderne lavet fordejen til honningkagerne i en af undervisningsgangene i november. Konfirmanderne får dejen med hjem, hvor den så skal opbevares svalt den næste måneds tid, mens man venter.

Når skolernes juleferie begynder, er det tid til at dejen skal tages frem igen.

Fordejen er nu stenhård efter at have ligget godt og længe, så det kan give lidt indledende vanskeligheder at få æltet krydderierne i. Men med æggeblommer, potaske og tilsat knofedt bliver dejen efterhånden medgørlig og kan stikkes ud til honninghjerter, som i ovnen bliver både herligt duftende og luftige.

Og når hele køkkenet dufter sødt og krydret, og man sætter tænderne i et hjemmelavet honninghjerte, så synes jeg selv, at det var hele ventetiden værd.

Hjemmebagte honninghjerter i julen er altså noget, der kræver både forberedelse og en hel del ventetid.

På den måde kan en honningkagedej være med til at fortælle noget om adventstiden.

For adventstid er også forberedelsestid og ventetid.

Adventstiden kan nemt blive glemt og klemt og leve en hengemt tilværelse i skjul af julen.

For fra 1. december (hvis ikke før), så handler alt om jul. Julefester, juleklip, juletræ, julekalender, julefrokost og alt det andet juleri.

Advent er derimod et ord, vi bruger langt mere sparsomt, og måske kun om adventskransen og søndagene op til jul.

Men adventstiden er sin egen tid. Den er optakten til julen, men ikke det samme som jul.

Advent er kort for Adventus Domini, som betyder Herrens komme. Advent er dermed tiden, hvor vi venter på, at Jesusbarnet bliver født, svøbt og lagt i krybben.

Vi venter på, at det skal blive jul.

Mens man venter forbereder man sig på at blive klar til at tage i mod englens glade budskab julenat om ”en stor glæde, som skal være til hele folket. I dag er der født jer en frelser”.

Advent er derfor ikke ventetid på noget uvist og usikkert.

Advent er ventetid på det, der er godt og værd at vente på.

Når adventstiden ikke rigtig får tid og plads, så kan det være, at det hænger sammen med vores syn generelt på ventetid. Ventetid er ofte ikke attraktivt.

Ventetid forbinder vi hurtigt med dårlige ting.

Ventetider på behandling, ventetider på ejendomsvurderinger, ventetid i telefonkøen, ventetid på svar på ansøgninger, ventetid i trafikken.

Men at vente er en del af menneskelivet. Det kan gøres med utålmodighed, men også med netop det modsatte - med tålmodighed.

Der kan faktisk ligge en skat gemt i ventetiden. For ventetid er også den tid man kan glæde sig, og finde hvile i forventningen om det der er godt.

Det er adventstid, og vi venter på det, der er godt.

Hvordan det gode udfolder sig i vores liv, det må vi lade tiden vise os - og selv gøre vores for- og hvis vi tør, så kan vi prøve at læne os ind i tillid til, at Gud hjælper os med at ordne det, vi ikke kan alene.