Fortsæt til indhold

Hvorfor mon Nye Borgerlige ikke er medunderskriver i henvendelsen til Miljøministeren?

Debat
Laila Sortland,repræsentant for Nye Borgerlige i Syddjurs Byråd

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det er almindelig kendt, hvor vigtig naturen er for både mennesker og dyr, og jeg er selv en af de store livsnydere af naturen, og som helt automatisk valfarter til Nationalparken Mols Bjerge, når de fysiske og mentale batterier trænger til at bliver ladet op.

Heldigvis er vi blevet opmærksom på den tilbagegang, der er og har været af biodiversitet, inklusive forskellige dyr og insekter, som eksempelvis bier og sommerfugle arter har været alvorlig truede. Derfor har vi i Danmark også igangsat flere initiativer for at give naturen en hjælpende hånd.

Som en selvfølge og på initiativ af Venstres Jørgen Ivar, der ønskede at få samlet byrådet, så en repræsentant fra alle partier i Syddjurs Byråd blev inviteret til sammen at forfatte en henvendelse til Miljøministren i håb om at få indflydelse på, hvordan den kommende Naturnationalpark skal udmøntes.

På dagen for det aktuelle møde, hvor henvendelsen skulle forfattes, var jeg desværre blevet sygdomsramt og kunne ikke deltage. På daværende tidspunkt var min bekymring ikke stor, da jeg havde fuld tillid til, at jeg fortsat var inkluderet i det aktuelle skriv til Miljøministeren. Desuden havde jeg forlods klart tilkendegivet, hvad der var særdeles vigtigt for Nye Borgerlige og jeg, både som borger og som lokalpolitiker i Syddjurs.

Og det undrer mig såre, at flere af mine byråds kollegaer pludselig ser det som en klar prioritet, at Naturnationalparken, der er 20 pct. Nationalparken Mols Bjerge, bliver indhegnet som et stort sammenhængende område.

Mine personlige input som tilgængelighed i bred forstand, hvilket betyder, at mennesker med diverse handicap skal have samme muligheder for at kunne nyde naturen på lige vilkår, som det nu er muligt med de funktions nedsættelser, der nu engang er en del af hverdagen for mange af vores medborgere, og skal ikke begrænses af manglende tilgængelighed. Derfor er det af største vigtighed, som jeg ligeledes har tilkendegivet, at vi bevarer de eksisterende kulturstier åbne.

Men hverken jeg eller Nye Borgerlige vil give køb på vores holdninger til mere indhegning, og dermed også mindre tilgængelighed for lokale såvel som for vores turister.

Og det undrer mig såre, at flere af mine byråds kollegaer pludselig ser det som en klar prioritet, at Naturnationalparken, der er 20 pct. Nationalparken Mols Bjerge, bliver indhegnet som et stort sammenhængende område.

Denne del af henvendelsen til Miljøministeren kunne jeg ikke tilslutte mig, og ønskede at få en fodnote omkring netop det.

Her efter ophørte inddragelsen af det komplette byråd i henvendelsen til Miljøministeren, da ingen af mine ellers så gode byrådskollegaer ønskede, at jeg kunne få min fodnote tilføjet i det fælles skriv. End ikke med henvisning til, at det var Nye Borgerliges holding, og den ellers så positive inddragelse blev ændret til en eksklusion.

Jeg havde egentlig indtænkt et åbent brev til Miljøministeren, men på baggrund af et citat af afsluttende replik fra Borgmesteren i Adresseavisen i dag tirsdag den 12. december - Citat “Miljøministeren forventes at besøge Syddjurs i januar 2024. Her agter byrådsflertallet at uddybe de fremsatte synspunkter, fastslår borgmesteren i sin afsluttende replik”.

I stedet for, tænker jeg nu, da jeg nu ikke betragtes som en del af byrådsflertallet, og at selvom jeg ikke umiddelbart ser ud til at være inddraget (i henhold til citatet oven for) til en snak om mine betragtninger med Miljøministeren, når han kommer til januar, vil jeg naturligvis ikke acceptere at blive ekskluderet fra muligheden for at uddybe mine synspunkter til Miljøministeren på lige fod med mine byrådskollegaer, og forsøge at møde op alligevel i håb om, at vi i Syddjurs Byråd mener det, når vi siger, at vi går ind for indragelse og ikke for eksklusion.