Når du ser et stjerneskud...

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hvad tænker du på, når jeg siger ”jul”?

For de fleste mennesker er billedet af julen nok uløseligt forbundet med den jul, vi oplevede de allerførste gange, nemlig vores barndoms jul.

Den jul, der var engang, er for mange af os den ”rigtige” jul: Dengang, der var tid til at klippe julestads, lave konfekt, hygge sig med at købe gaverne til familien og selv pakke dem ind, være i god tid med julemaden, gå i kirke både første, anden, tredje og fjerde søndag i advent – foruden juleaften og juledag naturligvis.

Én af de ting, der ikke er ændret på i forhold til min egen barndoms jul, er Disneys Juleshow i fjernsynet juleaftensdag. At se og gense ”Bambi på glatis” og Anders And, der er i snekrig med nevøerne, er noget, der i den grad kan kalde følelsen af barndommens jul frem. Her er for en gangs skyld et univers, der er fuldkommen uberørt af tidens luner og juletravlhed.

Min egen favorit er dog slutscenen med Jesper Fårekylling, der synger den poetiske ”Når du ser et stjerneskud”. Her samles alle figurerne i Disneys univers i ét stort, kærligt julekram. Så er ikke et øje er tørt: »Med et tegn du vinder, hvad du ønsker nu!«

Den følelse, man sidder tilbage med, efter at kalenderlugerne hos Disney er lukket i, og der er et helt langt år til gensynet, kunne vi måske godt bruge, inden vi lavede vores ønskesedler til jul.

Følelsen er nemlig en rigtig god indikation på, hvad julen virkelig drejer sig om: Freden og den guddommelige kærlighed er kommet til jorden og har givet sig til kende som den stærkeste magt i verden.

Den får altid det sidste ord – ligesom i Disneys juleshow. Måske burde vi i virkeligheden varme op til julen med ”Når du ser et stjerneskud” allerede den 1. søndag i advent for at få sat tingene på plads: »Nej, jeg ønsker mig ikke flere elektroniske skærme i mit liv eller mere grej til køkkenet eller bilen. Jeg ønsker blot at have mine elskede omkring mig og fred med min omverden. Livet er i sig selv den største gave – alle andre gaver er blot overflødig underholdning!«

Juleevangeliet og Bibelen opfordrer os – ligesom Jesper Fårekylling – til at starte og slutte med det væsentlige. I julens tilfælde er det det glade budskab til alle mennesker, at Gud har taget bolig iblandt os, dvs. at han ønsker at være virkeligt tilstede i vores levede liv.

Frelsen fra konsekvensen af alt det, vi ikke formår som mennesker, er julens gode budskab: Julefreden er at kunne være til stede i det væsentlige, nemlig kærligheden - og kun den. Og at lade det være os nok.

Fra alle os til alle jer: Glædelig jul!