Nye begyndelser
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Så er det snart tid for torsk, bobler, kransekage, raketter på nattehimlen og ønsker for det nye år.
Januar er lige om hjørnet og et nyt år begynder. Januar kommer af det latinske navn Janus. Janus var den romerske gud for nye begyndelser og afslutninger. Janus betyder portåbning eller gennemgang, og han var tilmed en romersk guddom med to ansigter: det ene ansigt skuende frem, det andet ansigt tilbage.
Janus vogtede byens porte og broer i Rom på relieffer, og hans religiøse betydning var forstået som overgangen fra én tilstand til en anden. Så januar er altså den port, der åbner det nye år.
Sådan kan januar stadig føles for det moderne menneske anno 2023/2024. Som en portåbning til et nyt år, som en ny begyndelse, som overgang fra én tilstand til en ny.
Det er egentligt ret fascinerende. For livet ændrer sig jo ikke markant selvom uret på rådhusklokkerne varsler et nyt år. Men jeg tror alligevel at nytåret har kæmpe betydning. Fordi der knytter sig ritualer til årets sidste dag og aften.
Vi siger farvel til det gamle år og hilser det nye år velkommen med ritualer, hop fra sofaen, hilsner, tale fra Majestæten, druk, raketter, sange, kys, nye drømme, planer og bønner. Der er måske håb for det nye år, og det gamle lægges bag os.
Måske var der nådesdage og lykkeglimt i det gamle. Måske var der dage med forfærdelse, ulykke og sygdom. Måske var det gamle år et år, som hurtigt skal glemmes. Måske var det gamle år et år med de allerbedste minder.
Jo, januar skuer både frem og tilbage og veksler mellem forbandelser og velsignelser i det gamle år og nye begyndelser og håb for det kommende.
I kirkens litteraturkreds læste vi sidste år bogen ”I hvert et øjeblik er vi stadig i live” af den svenske forfatter Tom Malmquist, som handler om livets skrøbelige begyndelse.
Tom og Karin venter deres første barn, da Karin bliver alvorligt syg og dør et par uger efter, at deres lille datter Livia er kommet til verden. Lige efter fødslen løber Tom konstant frem og tilbage på hospitalets gange mellem kræftafdelingen og børneafdelingen. Han løber mellem liv og død. Da Karin er død, og han vender hjem i lejligheden med Livia begynder et nyt kapitel med et spædbarn og grænseløs sorg.
Det er en fin bog om livets magtesløshed, om at afslutte ét liv og begynde ét nyt. Mest af alt siger titlen det hele – for ingen af os kan kontrollere fremtiden eller et nyt år, men vi kan håbe, drømme og bede og indtil da, så lad det være overskriften for det nye år: I hvert et øjeblik er vi stadig i live.
Godt nytår.