Regeringen er faldet i luksusfælden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Kalenderåret er ved at gå på hæld. Det er juletid i Danmark, og håbet om en hvid jul består endnu. Mange danskere går spændte rundt og glæder sig til and, flæskesteg, og hvad der nu ellers hører til ude i de danske hjem. Men det er ikke alle, som har overskud i juletiden. Nogle går pressede rundt og venter på at få hjælp. Der er mange, rigtig mange, som ikke får den hjælp, som de har brug for.

Det er de unge studerende på uddannelse, som stadig venter på svar på deres ansøgning om SPS-støtte, selvom semestret er ved at gå på hæld.

Det er mennesker med handicap, som ikke får den støtte, som de virkelig har brug for.

Det er alt for mange, som venter på at få nødvendige operationer eller behandlinger rundt om på vores hospitaler eller i psykiatrien.

Det er skoler og institutioner, der er så pressede, at pædagoger og lærere med selv de bedste intentioner ikke når at se alle børnene i øjnene og give den rigtige støtte eller undervisning.

Og fik jeg nævnt alle de fattige børnefamilier, der har fået frataget et vigtigt tilskud af SVM-regeringen. Der er alt for mange mennesker rundt om i hele landet, som ikke mærker julefreden sænke sig.

Men i stedet for reelt at gøre noget ved velfærden og hjælpe dem, der har brug for det, så bruger regeringen penge på skattelettelser. De bruger 10 milliarder kroner på skattelettelser, og mange af de penge går til dem, som allerede har nok til at klare sig.

Faktisk meget mere end bare at klare sig. De får en høj løncheck hver måned og er nogle af dem, som har råd til både jul, private forsikringsordninger, eksotiske rejser og meget andet. Det minder mest om alt om luksusfælden, hvor regeringen bare smider penge efter det unødvendige. Dem, der allerede har.

Det er ikke kun de borgere, som har brug for hjælp, som bliver påvirket af, at regeringen vælger skattelettelser over velfærd. Det er også de offentligt ansatte, som i høj grad er påvirket af ikke at kunne nå det hele.

Det er sygeplejersker, pædagoger og lærere, som råber efter flere kollegaer, men i stedet må se dem blive fyret, fordi der skal spares.

Det er fængselsbetjente, som må efterlade områder uden tilsyn, fordi de fysisk simpelthen ikke kan dække fængslerne og de indsatte.

Det er socialrådgivere, som sidder med op mod 200 sager, selvom de nærmere burde have langt færre, så de kan nå at se borgerne i øjnene.

Tiden er simpelthen ikke til skattelettelser. Tiden er til at styrke vores velfærdssamfund og alle de mennesker, som har brug for den.

Vi har alle brug for, at velfærden fungerer, og det, vi så grundigt har bygget op gennem mange år, må vi ikke smide på gulvet nu. Vi skal have velfærd før skattelettelser!