Julen er forunderlig - set udefra virker det måske næsten som en slags momentan kollektiv karakterafvigende adfærd

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Når vi nu sidder her mellem jul og nytår, og nogle af os har måske taget et par kilo ekstra på i de seneste uger, og køkkenvasken er stoppet af andefedt og sukker. Julegaverne skal byttes, og juletræet skal køres på genbrugsstationen.

Når man sidder her, og det hele næsten atter engang er ovre, ja, så kan måske godt sidde og komme til at reflektere lidt - og måske i den tankestrøm komme på den finurlige tanke, hvordan mon julen egentlig ser ud, hvis man nu kigger på den sådan set lidt udefra? Giver det mening?

Hvis vi nu forestiller os, at en person ikke kendte til alle de her traditioner, som vi har – så kunne vedkommende måske med en vis ret godt spørge sig selv – hvordan kom de lige fra evangeliernes beretninger om barnefødslen i Betlehem og den fattige familie i stalden i Betlehem til, som det mest selvfølgelige i fejringen af netop de begivenheder, at hente nogle millioner grantræer ind i husene – spise i omegnen af tre millioner ænder og gæs juleaften – afholde nogle millioner juleafslutninger i hele december med og gløgg og æbleskiver.

Og et ekstra forbrug i samfundet på omkring 30 milliarder kroner - for ikke at nævne Postnord, GLS og DAO, og andre, der kører landet tyndt på isglatte veje i et par måneder, som om det gjaldt liv eller død for at bringe pakker ud, der skal ligge under juletræet juleaften.

Ja, set udefra virker det måske næsten som en slags momentan kollektiv karakterafvigende adfærd.

Men er det de nu også det? Jeg tror faktisk, og er jeg ret sikker på at danskernes opførsel i julen, som så meget andet af det, vi gør af finurlige ting i vores liv i bund og grund skyldes noget så fundamentalt og afgørende som kærlighed – eller måske vores evige længslen efter kærligheden – alt det som julens evangelium handler om og sætter på spil og aktiverer på et mere eller mindre bevidst niveau i vores sind.

Og det er næppe helt tilfældigt at to millioner mennesker kommer i kirke juleaften for at høre budskabet om at ægte kærlighed findes - og er en Guds givet del af ethvert menneskes liv.

Så måske er det bedst at lade være med at se på julen alene udefra – men at kigge indad og få øje på at alt det vi gør i december måned måske i virkeligheden er vores bedste forsøg på at levendegøre alt det som de vise mænd og hyrderne på marken så på himlen og tog til sig – ja alt det som juleevangeliet og vores julesalmer fylder vores følelsesregister med i juletiden og både børn og voksne glæder sig til at høre og synge igen til den næste jul og gemmer i hjertet og i hjernes topsikrede lager af betydningsfulde miner – ikke mindst fra barndommens land.

Vi vil jo faktisk så gerne kærlighedens og nærværets glæde. Og derfor gør vi ting, der udspringer af glæden over, at være nær og kunne være sammen – med familiebesøg, gode måltider, glade gensyn, kirkegang, gaver, godgørenhed og så videre og så videre.

Og derfor giver det så god mening for os, at vi hellere end gerne – de fleste af os i al fald – stresser rundt og i ugevis kigger gaver i butikker og på internettet – løber livet af os for at komme af med de overflødige kilo – og tager turen tværs over landet for at mødes med vores familier med alle de glæder og uforløste problemer, der også hører med – men det er det hele værd – for julen er trods alt forunderlig – det ved vi godt - og så gør det ikke så meget at vasken er stoppet og julen i denne omgang er forbi -for et nyt år står foran åbent foran os – og vi er klar oven på en forunderlig jul.

Godt nytår.