Fortsæt til indhold

Vejkaos efter snestorm - hvorfor holder sneplovene stille på Materielgården?

Debat
John BrændgaardOvergade 42, 8400 Ebeltoft

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Til Christoffer Pedersen, Venstre.

Han kom heldigvis ikke til skade, men var tæt på en blodprop i hans raseri over kommunens sløvhed, og desværre kan jeg kun give ham ret.

Du skriver det selv! En hel uge efter snestormen og vejene inde i Ebeltoft er livsfarlige at færdes på.

I sidste uge var jeg nede hos Punkt 1 og kunne ikke undgå at lægge mærke til, at der midt på dagen holdt to sneplove henne på Materielgården.

Hvorfor var de ikke i aktion? Jernbanegade, Øster Alle og Skelhøjevej var livsfarlige at færdes på og bar ikke på nogen måde præg af, at man havde forsøgt at skrabe isen af, og jeg køber ikke, at man har forsøgt, for jeg kører der hver dag og elendigheden var den samme hele ugen.

Torsdag 11. januar var jeg vidne til en ældre mand der væltede på sin cykel nederst på Jernbanegade. Han kom heldigvis ikke til skade, men var tæt på en blodprop i hans raseri over kommunens sløvhed, og desværre kan jeg kun give ham ret.

Er kommunens vinterbudget så lavt, at vi nok har maskinellet, men ikke bemandingen eller er ledelsen bare udfordret ud over deres evner?«

Kommentarer på Adresseavisens Facebookprofil:

Svend Jepsen

I Ryomgård er der heller ikke ryddet op, før i tiden ryddede vi altid op efter snefald, og 10 cm sne regnede vi ikke for noget. Nu har de i dag meldt sne, 5 - 10 cm, og straks er busserne indstillet, hvis de nu satte vinterdæk på i stedet for de langrillede sommerdæk havde de en stor chance for at kunne køre. Nej, vi må hellere stoppe al aktivitet når de melder sne, blæst og regn, det ser sgu skidt ud for Danmark hvis vi skal lukke landet ned hver gang.

Michael Friis

Svend Jepsen ja det er sku sørgeligt.. da jeg var barn var denne smule vi har nu, ikke noget særligt..

Karl Aage Kannegaard

Det er vinter , så lad cyklen stå ,

Kirsten Semberg

Karl Aage Kannegaard jeg er nødt til at have noget til mine varer eller vil du komme og bære dem for mig så takker jeg

Bent Roest

Kirsten Semberg køb dig en trolley

Kirsten Semberg

Bent Roest nej tak

Niklas Bille Gunthel

Hvem siger at de to lastbiler havde den rute? Ved folk ikke at der er forskellige aktører der byder på alle de forskellige ruter og så derfor sørger for dem? Og hvis nu de to lastbiler ruter var ryddet og i orden så er det vel ok de holder der

Dorte Pedersen

Syddjurs kommune i en nøddeskal, de skal jo spare.

M Christine Jepsen

Man burde ikke cykle når det er så dårligt føre.

Jens Kjeldsen

Det kan jo ikk hjælpe når de ikke må køre efter kl 16

Jakob Mæng Rasmussen

Det grej der køres med idag, har som oftest gummiskær på, hvilket ikke kan udrette meget mod is. Til gengæld er det skånsomt ved vejene

Per Back Jensen

Cykelstien der ender ude v Stubbe Sø i ingenting er super ryddet hele tiden , også i morges kl. 5 . Jernbanegade en skandale . Man undres Syddjurs kommune .

Elsebeth Sørensen

Fuglekongevej ved Boeslum siden burde spærres pga is og vand

Kasper Sejr Andersen

Elsebeth Sørensen det er ikke kommunevej

Benny Berg Andreasen

Vi har også veje og stier i Thorsager som ikke har set skyggen af sneplove eller saltspreder endnu, frygter også at falder og kommer til skade og hvem skal man så kræve erstatning af

Jens Malthesen Hansen

Ud med bødeblokken, der er pligt til at rydde diverse fortove osv

Kaja Marie Christensen

Og os ude på landet har svært ved at kører, da der ligger store isbunker på vejene

Bjarne Rasmussen

Kaja Marie Christensen har du ikke bil der kan køre over de “isbjerge” , eller skal der bruges et par tons salt !! Meget dårligt for miljøet

Kirsten Semberg

Der er desværre også mange steder hvor der ikke er ryddet på fortovet, og ved lyskryds er der meget glat , her ligger sneen i store driver, så du faktisk ikke kan trykke på signalskift.

Jens Kjeldsen

Morten Nielsen

Morten Nielsen

Jens Kjeldsen jaaa, hvad skal jeg sige, det sjovt nok de veje jeg kører på, og synes nu da jeg har brugt mange timer og meget salt på at få hul på skidtet, men synes nu da det er en noget generel ting i området om det er kommune eller VD (Vejdirektoratet) så har det jo da ret generelt været plaget af is.