Stor ros, et paradoks og en uforståelig prioritering

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Åbent debatindlæg til politikerne i Natur-, Teknik- og Miljøudvalget:

»Begyndelsen af 2024 har budt på uvante vejrmæssige forhold med mængder af sne og kølige temperaturer som vi ikke har oplevet i mange år. Det har i dagligdagen medført udfordringer for mange, herunder de af os der færdes i trafikken for blandt andet at handle ind og passe vores arbejde.

Det usædvanlige vejr har også stillet store krav til og udfordret de myndigheder, som kæmper med elementerne for os alle.

Der er derfor ros herfra til Kommunen, som sørger for at Banestien fra Ryomgård mod Auning er flot ryddet, bar og farbar til stor glæde for cyklister og gående få timer efter at der er faldet sne med fygning.

Det er dejligt, men samtidig paradoksalt og ironisk at meget få reelt kan bruge og få gavn af den, da de fortove og cykelstier man kan/skal benytte for at nå frem til Banestien ser sådan ud (se foto, red.)

Forhold, hvor man kun kan færdes med væsentlig risiko for uheld, fald og mulig legemsbeskadigelse eller ved at cykle og gå på landevejen blandt biler og tung trafik. Forhold, der i flere døgn efter snefaldet har stået uberørt af enhver form for effektiv snerydning og anden indsats. En indsats der beviseligt kan gennemføres få meter derfra på banestien.

Vores spørgsmål er derfor:

Hvorfor denne uforståelige prioritering af snerydning og anden indsats i forbindelse med de usædvanlige forhold?

Hvorfor er banestien vigtigere end cykelsti og fortove i byen, som benyttes af cyklister og gående frem til indkøb, offentlig transport (busser, letbane) og deres arbejdspladser?

Hvorfor står fortove og cykelstier langs hovedgaden uberørt hen i flere dage efter et ”mindre” snefald om morgenen den 17.01 uden nogen som helt effektiv indsats, selvom vejrforholdene har været gunstige med solskin og dagtemperaturer omkring frysepunktet (hvor f eks saltning er mest effektiv)?

Er det en politisk beslutning eller en forvaltnings beslutning at sneskovlen skal hæves og saltsprederen slukkes når den samme maskine kommer ind i byen?

Kan beslutningen ændres i fremtiden?«

Udvalgsformand Kim Lykke Jensen (SF) svarer:

»Tak for jeres henvendelse. Jeg har bragt både ros og ris videre til forvaltningen. På vores udvalgsmøde i tirsdags har vi bedt forvaltningen om en evaluering af snestormen. Det er ret præcist 14 år siden, at vi sidst har haft en lignende vintervejrsmæssig situation. Derfor kan det være meget godt at få kigget på, hvad vi evt. kan gøre bedre i tilfælde af fremtidige snestorme.«