Efter sigende kan man komme frem og tilbage med bus i Syddjurs

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Da min bil var på værksted, tog jeg tirsdag 9. januar om morgenen 121 fra Helgenæs til Rønde, sammen med en masse skolebørn. Det var en rar oplevelse. Skifte i Rønde til 123 mod Aarhus. På denne strækning var vejene dårligt ryddede, så bussen var lettere forsinket.

Om eftermiddagen skulle jeg med 123 fra Aarhus kl 16 for at kunne nå sidste afgang med 121 mod Helgenæs (16.57). Igen var bussen lettere forsinket (3-4 min). Man kunne nok med nogen ret forvente at 121 (som får flere passagerer fra Aarhus bussen) ville afvente dennes ankomst, men sådan foregår det ikke. Bussen afgik på slaget, uanset at Helgenæs-ruten ikke er underlagt noget tidspres af nogen art. Det var dagens sidste mulighed for at komme hjem. Jeg ved ikke hvad de få andre rejsende gjorde. Stillet over for et alternativ i form af 30 km i taxa valgte jeg at tage bussen retur til Aarhus og overnatte hos venner.

Næste dag, 10. januar, sørgede jeg for at komme fra Aarhus allerede med bussen kl. 15.00, så jeg ikke ville ende i samme situation. Dvs. 121 VAR afgået fra Rønde, da 123, stadig pga. vejrlig, ankom to minutter forsinket (Kan chaufførerne ikke tale sammen over radio? Eller er der ikke en central med styr på disse ting?) To andre passagerer var i samme situation som jeg. De skulle dog kun til Knebel, hvor den ene boede og den anden ville blive hentet af sin mand. Nu hentede manden os alle i Rønde og indgød os midt i vinterkulden et håb om medmenneskelighed.

I Knebel, som udgør en slags remise eller bus-relæ, satte jeg mig til at vente i det opvarmede, oplyste venteværelse, der vender ud mod busholdepladsen. Jeg skulle med dagens sidste 121 mod Helgenæs, den der har afgang fra Rønde 16.57. Da jeg ikke har noget ur, holder jeg vågent øje med ankomster på pladsen. På et tidspunkt kører en bus op med påskriften Knebel-Helgenæs. Det forekommer mig nok at være lidt tidligt, men hva´? Chaufføren åbner ikke døren. Først efter jeg har banket på, åbner han og spørger nedladende hvad der står på bussen. Jeg svarer som sandt er ”Knebel-Helgenæs”, hvorpå han skyndsomt ændrer skriften til ”Thorsager”. Så forstår jeg at han skal den modsatte vej og sætter mig tilbage i venteværelset, mens chaufføren går ind på et tjenesterum i samme bygning.

Nogen tid efter (iflg køreplanen kl 1713) svinger den rigtige 121 mod Helgenæs ind på pladsen, med fuldt udsyn til det oplyste venteværelse. Jeg styrter ud for komme med, men da er den allerede på vej bort. Jeg er ikke i stand til at vurdere om den overhovedet gjorde holdt. Jeg løber tværs over pladsen i håb om at praje den på Knebel Bygade, men forgæves.

I min frustration banker jeg på tjenestelokalet og forklarer problemet. Her får jeg den besked at jeg skulle have stået udenfor og ventet på bussen! I 8-10 graders kulde ? Og hvad har man ventesale til ?

Jeg spørger chaufføren om jeg kan låne hans telefon, så jeg kan ringe til en nabo og evt. blive afhentet. Det nægter han mig udtrykkeligt - to gange i træk. Og dér står så jeg, uden mulighed for at ringe. Taxa findes der ikke nogen af i Knebel. Der er 13 kilometer hjem. Det er mørkt, det er koldt, føret er håbløst – en ret desperat situation, selv for en person der ikke er fyldt firs!«