»Har mennesket altid haft brug for at tro?«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Aj, du må altså ikke stille en bolle på billardbordet! Det krummer på dugen!« sagde efterskole-eleven her til formiddags-kaffen.

Jeg er lige kommet hjem efter endnu et skønt besøg på Ådalens Efterskole. Ida ville interviewe mig til en skoleopgave om religion og identitet. Men for hende var det vist ikke bare en skoleopgave, men noget hun går op i og interesserer sig for.

Jeg bliver igen og igen forundret og positiv overrasket over hvor interesserede, høflige og velovervejede unge mennesker er. Jeg var slet ikke hverken så vidende eller reflekterende, da jeg havde den alder.

Jeg gik bare i 1. g., var dedikeret spejder, arbejdede ved bageren i Bilka og brugte ellers tiden på vennerne og fester. Identitet! Det var på ingen måde noget, jeg nogensinde havde spekuleret over. Jeg var bare.

Ida og jeg talte om at unge mennesker i dag har fået pålagt et kæmpe ansvar for at kunne og skulle vælge alting selv. Hvem er jeg? Hvem vil jeg være? Hvad vil jeg være?

Jeg skulle også vælge. Mere end mine forældre skulle. Mulighederne for mig, var større end mulighederne for mine forældre, men de er mangedoblet i dag.

»Du kan blive lige hvad du vil,« siges der. Men det passer ikke.

Alt er til diskussion og frit valg i dag. Identitet, værdier, udtryk, køn, seksualitet, vennegruppe, familie, uddannelse, fag og vejen derhen. Og det er den unges ansvar selv at finde ud af det. Selv at vælge. Den unges ansvar selv at tage ansvar for at være sin egen lykkes smed.

»Har mennesket altid haft brug for at tro? Og har vi det i dag?« Cirka sådan spurgte Ida.

Jeg har ikke alle svarene, men jeg tror og oplever, at vi har endnu mere brug for det i dag. Mennesket har altid ledt efter, søgt, længtes efter svar, efter meningen. Meningen med livet, med mig, med det onde, døden, med det hele.

Og når ALT er frit svævende til diskussion og frit valg bliver spørgsmålene og længslen større. En endnu større længsel efter tro og efter at høre til et sted.

I dag tror vi måske på noget andet - mest af alt os selv. Fordi det er den eneste anerkendte begrundelse og ophav til beslutninger. »Hvad mener DU selv?«

Tak til vores konge for at gå den strøm imod. Tak for at påpege, at vi IKKE er små flyvende selvstændige øer, men at vi er forbundne og at hvert enkelt individs valg også påvirker andre mennesker. På godt og ondt.

Vi er forbundne. På kryds og tværs.

Det burde faktisk være tydeligt for de unge mennesker, der færdes så meget på de sociale medier, hvor det er let at se at din nye ven faktisk allerede ER venner med mange af dine andre venner. Endda med venner, der slet ikke bor eller er i nærheden, fordi de måske er en fjern fætter eller engang har gået på fodboldskole sammen.

Dit valg påvirker andre mennesker.

Og du er ikke frit svævende. Din baggrund, din opvækst, dine venner, din familie, tradition, det sted du bor, det du laver i din fritid, det du bruger din tid på former dig. Giver dig din identitet.

Har religion og tro formet min identitet, eller har min identitet formet min tro og religionsopfattelse? Begge dele tror jeg.

Det er skønt, at unge mennesker er så vidende, bevidste og reflekterede. Men gå nu bare ud og spis den bolle og spil billard ind i mellem. I behøver ikke tænke og formes og identitets-skabes konstant. Slap af.

Det går nok.