Bøn for Kongen, for dem med magt og for de kritiske røster

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I forbindelse med tronskiftet har alle præster, der om søndagen tager regenten med i deres kirkebøn, nu skullet ændre lidt i teksten. Det er op til den enkelte præst at formulere kirkebønnen og derfor også frivilligt, om man nævner kongehuset.

Det er altid mærkeligt at skulle ændre noget, man har gjort igen og igen i mange år, og som derfor ligger på rygraden. Jeg skal ikke afvise, at jeg vil komme til at bede for ”hele Dronningens hus”, da den formulering er blevet en vane, i stedet at bede for ”hele Kongens hus”, som det nu skal hedde. Mon ikke nogen vil gøre mig opmærksom på, hvis den skulle smutte. Og mon ikke der fås tilgivelse for sådan en forseelse.

Vi beder hver søndag desuden for dem, der i vores samfund er blevet givet magt til at bestemme over andre. Magt forpligter til ikke først at tage sig af sig selv, men af de andre, og først og fremmest dem, der har brug for hjælp. Og jeg må sige, at jeg hver søndag i mit stille sind takker for, at der er mennesker, der vil tage den rolle på sig; tage magten på sig, for det er ikke en nem opgave.

I december 2023 blev den såkaldte ”koranlov” vedtaget ved et lille flertal i Folketinget. Ja-sigernes argument har blandt andet været den sikkerhedspolitiske situation; at trusselsniveauet i landet vil stige, hvis vi ikke med denne lov siger klart fra over for provokationer som afbrændingen af religiøse bøger. Nej-sigerne peger på vores ytringsfrihed, som de mener nu igen er blevet indskrænket.

I kristendommen er der indbygget plads til de stemmer, som er kritiske over for os som menighed, som kirke og som trossamfund. Vi ønsker ikke at få de stemmer til at forstumme eller gå ad helvede til. Vi ønsker at møde dem og inkludere dem i vores fællesskab. Det er kristendom. Det er ikke en nem opgave; nogen vil kalde det en naiv opgave, men det er ikke desto mindre den opgave, vi er givet.

Folkekirken er bygget op på en måde, så der ikke er én person eller en lille gruppe af mennesker, der kan udtale sig på hele kirkens vegne. Men i debatten om indførelsen af den nye lov, har der vist sig ikke at være stor opbakning at finde blandt Folkekirke-folk.

Den kristne kirke er en kirke i verden - ikke ved siden af verden, og vi har altid måttet forholde os til dem, der er uenige med os eller lige frem vil vores undergang.

Men når vi får lyst til at trække os, gemme os og får lyst til at slå hegn om vores fællesskab for at være i fred fra de andre, så lader Gud sig føde ind i denne verden. Det har vi med julen lige fejret.

Men når han lader sig føde ind i vores verden, så er det altid på den anden side af de hegn, vi har stillet op omkring os selv. Kom herud, siger han.

Må vi alle finde mod til det i det nye år.