»Jeg kan den 12. april, øve 18. februar og spille 2. august.« Få timer senere drog du dit sidste suk

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I marts 2004 skulle vi have ny guitarist i Mister Jack and the Daniels.

Jeg skrev rundt til mine musikvenner om de havde forslag til en guitarist. Blandt andet skrev jeg til Ole fra Musikhandel Akustikken og sanger Michelle Birkballe, som begge to skrev tilbage, at ham jeg har brug for, er Anders Lampe.

Sidst på dagen får jeg telefonisk kontakt med Anders og spørger ham, om han har tænkt på at blive medlem af orkesteret Mister Jack and the Daniels.

»Nej. Men det har alle andre åbenbart.«

Og så blev han den nye guitarist i orkesteret.

En guldåre

Jeg husker den første øver, hvor det gik op for os andre, at vi havde ramt en guldåre. Det var på en måde helt uvirkeligt, at denne ekstremt dygtige guitarist gerne vil spille med os, men Anders faldt hurtigt ind i jargonen i orkesteret, var med sit hjertelige væsen nem at elske, og så havde han en stor lyst til at spille amerikansk countryrock - en musikstilart ikke mange andre orkestre spillede på daværende tidspunkt i Østjylland.

Vi kastede os ud på landevejene og fik flere og flere jobs, både i Danmark, Norge og Tyskland. Norge var lidt hårdt for Anders, for han kunne ikke lide at sejle. Ja, han kunne heller ikke lide at flyve, at køre over broer eller køre for hurtigt på motorvejen, for den sags skyld.

Politik - og politiken

Anders var også en følsom mand, så havde noget gået ham på hjemme eller på arbejde, så kunne man høre det på hans spil. Første sæt kunne godt være lidt nede i gear, men når han først blev varm og inde i musikken, blev publikum beriget med fantastisk ekvilibristisk guitarspil.

Politisk var vi ikke altid enige og mange politiske og samfundsmæssige diskussioner har vi taget, i bilen på vej til og fra spillejob. Du var humanist og har fået mig til at læse Politiken. Det abonnement holder jeg ved.

Når Bamse ringer

I det tidlige forår 2008 ringede Anders og sagde, at han var kommet med som fast mand i Bamses Venner. Naturligvis kunne en så dygtig guitarist ikke gå rundt kun og spille country, der skulle mere til. Det blev en tid, hvor vi havde Anders med, når han kunne

Mange gange har »Bamsebussen« holdt foran mit hus og enten læsset Anders af eller taget ham med, når vi fik de forskellige jobs til at passe ind, så han kunne nå dem begge.

Huslejen skal jo betales og der skal mad på bordet, også hos guitarister.

Da Bamse døde 1. januar 2011, fik Anders bedre tid til Mister Jack and the Daniels igen, også selvom Stig og Vennerne ’overtog’ Anders.

Her vil jeg også nævne de mange mange gange Anders og jeg har været ude at spille duo. Ofte på nogle mindre værtshuse, men også til byfester, private fester, mindre markedspladser og senest til seniorfester.

Anders var ikke sart med hensyn til hvor han spillede, bare aftalen var klar - og hyren rimelig.

I Mister Jack and the Daniels var vi ved at indspille fem nye sange, som Anders skulle have lagt guitar på i den har uge.

Men sådan skulle det ikke gå.

Den sidste besked

Onsdag den 24. januar 2024 skrev vi sammen to gange. Første gang skrev jeg om et par duojobs, der var kommet i hus, hvor du svarede: »Jeg tror sgu jeg elsker dig« og anden gang om nogle Jack-jobs og en øver.

Klokken 12.29 skrev du til mig:

»Jeg kan den 12. april, øve 18. februar og spille 2. august.«

Ganske få timer senere drog du dit sidste suk i dit øvelokale derhjemme ved siden af din elskede orange telecaster - og heldigvis uden smerter.

Tak, Anders

Anders forlod os alt alt for tidligt - og jeg kan se på de mange mange opslag på Facebook, at han har haft betydning for mange mennesker, og jeg helt med på, at min historie med Anders kun udgør en lille del af hans mangfoldige liv.

Men jeg er glad for, at jeg måtte være med en del af vejen.

Det har været en ære at spille med dig, Anders og selvom jeg ikke er i nærheden af nå dit niveau på guitar, så har du udtalt flere gange, at vi to udgjorde et godt sjak. (Et udtryk du havde fra dengang du var asfaltarbejder).

Anders, du har været en utrolig god ven og en kæmpe musikalsk inspiration. Tak.

Ære være dit minde.

Mine tanker går til Anders’ familie i denne svære tid.