Værdighed eller vanvid? - ældreplejen skriger på forandring, ikke tomme løfter!
I ældreplejens komplekse virkelighed kolliderer politiske løfter ofte med de udfordringer, som både ældre og medarbejdere oplever dagligt.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
»Jeg tror, vi alle kan genkende dette billede. Politikerne på Christiansborg putter flere og flere penge ind i ældreplejen hvert år, samtidig med at kommunerne oplever større og større besparelser. De ældre borgere og deres pårørende oplever kun forringelser og forstår ikke, hvor alle de penge bliver af. Samtidig ser vi, at mange medarbejdere ikke længere har lyst til at arbejde i faget, og man kan ikke rekruttere nye medarbejdere.
Jeg mener stadig, vi har en rigtig god ældrepleje med masser af gode faglige medarbejdere, det er vi også nødt til at sige til hinanden. Når det så er sagt, kan jeg også konstatere, at vi i 2050 har 300.000 flere ældre over 80 år, og i 2035 en mangel på 15.000 medarbejdere. Det er et kæmpe problem, og det skal vi gøre noget ved. Vi skal ikke finde os i, at de ældre, som har knoklet et helt liv for os alle, ikke oplever en værdig alderdom. Og gør vi ikke noget ved det, vil vi kun opleve, at ældreplejen bliver værre fremover og vil opleves noget ringere af kommende ældre.
Derfor skal vi sikre, at de ældre har mere indflydelse, og hvor tilliden til de faglige medarbejdere bliver løftet markant. De ældre skal sammen med medarbejderen have mere frie hænder til en hverdag, der giver mening for den enkelte, og sammen med den dygtige medarbejder giver den ældre den ydelse, der er behov for den dag. Det skal være slut med alle de regler, og der skal være mere fokus på den enkelte.
Hvis vi fjerner den bureaukrati, vi politikere har skabt gennem mange år, tror jeg også, det bliver mere spændende at arbejde i faget. Samtidig med dette løfter vi uddannelsesmulighederne for vores kommende medarbejdere og giver en højere løn end før. Hvis dette lykkes, sammen med en mere nær pleje, tror jeg på, at vi vil bryde den kedelige tendens, jeg startede med at beskrive.
Nogen siger til mig, at det har vi sagt i mange år, og at det bliver svært. Mit svar er: Ja, det bliver svært, men det er en tvungen opgave, og vores medarbejdere og de ældre har fortjent det.«