Slå de urealistiske forventninger af tønden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Fastelavn er mit navn. Boller vil jeg have. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade. Der var tøndeslagning og fastelavnsboller alle vegne i sidste uge, og traditionen tro med udklædninger i alle mulige afskygninger. Og den farverige tønde fik et ordentlig slag i håb om at vinde den ærefulde titel som kattekonge eller -dronning, og hvis ikke det lykkedes, så er der jo altid indholdet i tønden.

I dag er fastelavn en fest for børnene, men oprindeligt og indtil langt op i 1800-tallet var fastelavn en voksenfest, hvor de voksne drak alkohol i rigelige mængder, spiste kød, festede, dansede og klædte sig ud og slog katten af tønden, ofte til hest og med en levende kat i tønden. »Den indre hammer er hård«

Sådan er det heldigvis ikke længere. I dag fyldes tønden derimod med slik eller andre godter, og katten er lavet af papir og sat fast med klisterbånd på tønden.

Dengang fastelavnsfesterne var for voksne, klædte man sig ud som bjørn, djævel eller noget andet farligt for at skræmme det onde væk.

Frem til reformationen var fasten en 40 dage lang bodstid, hvor man forberedte sig til påsken ved at faste. Der har gennem tiden været forskellige forskrifter, men de har for det meste rettet sig mod det, som i tiden var luksusvarer som kød, æg eller fint hvedemel.

Dengang skulle man gå på dydens smalle sti, og der var kontant afregning, hvis man ikke overholdt de gældende regler. Sådan er det ikke længere. Vi kan holde fastelavnsfest hver dag, hvis vi vil. Der sker ikke noget, hvis vi skejer ud.

Men måske er hammeren i højere grad flyttet ind i os? Der er rekordmange børn og unge, der mistrives i voldsom grad, og det er der selvfølgelig mange årsager til, men måske kan vi alligevel ikke gøre, hvad vi vil hver dag uden at blive dømt.

Vi mennesker bedømmes på alle leder og kanter, og det er ikke slut, når vi lukker vores hoveddør, for vi får det smækket op i hovedet, når vi åbner en telefon eller IPad. Og den indre hammer er hård, og den dømmer ud fra alle mulige og umulige, klare og uklare normer og regler.

Vi kan ikke afholde os fra hvidt brød og sukker i 40 dage, og så tro at vi har vores på det tørre. Nej, kravene og forventningerne, som kører på de indre linjer, kan ingen indfri.

Kunne man forestille sig at proppe alle de urealistiske forventninger ind i en tønde og så give den/dem et ordentlig slag til de gik i stykker? Og så i øvrigt med velbehag nyde en dejlig fastelavnsbolle og en kop kaffe bagefter, mens børnene render rundt og leger ulve, Superman eller prinsesser i baggrunden.