Grøn omstilling skal ikke ske med snyd og bedrag

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Vi vil gerne rejse en problemstilling om manglende ordentlighed og inddragelse i en sag, der har bevæget sig som et langsomt jordskred i over 10 år. Så langsomt, at omfanget først ses i det store perspektiv.

Vi står tilbage med spørgsmålet: Hvordan kan man risikere, at kæmpevindmøller opstilles i det bevaringsværdige herregårdslandskab ved Vosnæs Pynt – et af de smukkeste steder i Danmark? Vindmøller, der vil være placeret i et lavvindsområde, hvilket opleves som uforståeligt af både borgere og vindmølleeksperter. Hvordan kan det ske, når kommunens borgere igen og igen har peget på andre og bedre placeringer og kommer med gode alternativer?

»Vi anede ikke, at der boede nogen derude«

Aarhus Kommune ønsker at opstille tre vindmøller af 150 meter på den ikoniske Vosnæs Pynt, hvorfra de vil kunne ses fra store dele af Aarhusbugten og fra de modstående kyster, bl.a. Ugelbølle, Rønde, Kalø slotsruin, Nationalpark Mols Bjerge, Knebel Vig og Skødshoved. Støjen vil brede sig ud over bugten og over det ellers så stille Vosnæs Pynt.

Hverken politikerne eller rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang, har besøgt området eller mødt de berørte borgere som en del af kommunens planlagte proces. Dog har Gert Bjerregaard (V) og Jacob Søgaard Clausen (DD) på eget initiativ mødt nogle af naboerne og set området. Aarhus Kommune har ikke samarbejdet med Syddjurs Kommune i sagen, som man bør gøre, når udpegningen ligger blot 800 meter fra kommunegrænsen. Projektet er blevet kørt under radaren i årevis af både udvikler, godsejer og forvaltning i en grad, så politikerne til et byrådsmøde i Aarhus Kommune i 2023 udbrød: »Vi anede ikke, at der boede nogen derude.«

Ligeledes anede naboerne ikke noget om projektet på trods af, at en ansøgning om netop 150 meter høje vindmøller ved Vosnæs har ligget hos Aarhus kommune siden 2013. Borgerne ved Vosnæs fik nemlig ingen høring 2016, hvor tusindvis af andre borgere blev hørt under stor turbulens om kommuneplantillæg Temaplan for vedvarende energianlæg – på trods af, at Vosnæs allerede dengang var tegnet ind som prospekt. Borgerne ved Vosnæs hørte først om projektet i 2019. Det skaber tvivl om kommunens uafhængighed og validitet, at borgerne fortsat ikke kan få svar på, hvorfor de ikke fik tilsendt høringsbrev i den første og vigtigste høringsrunde i 2016. Det skal tillige nævnes, at ved den seneste høring i 2023, var det kun den ældste borger i husstanden der blev indkaldt til høring.

Hvorfor blev vi ikke hørt?

Holder kommunens metoder vand?

Sagen om vindmøller i det smukke herregårdslandskab sår tvivl om forvaltningens arbejde. Aktindsigt viser, hvor problematisk det er, når forvaltningen arbejder ivrigt for en projektudvikler og imod egne borgere. Allerede i 2013 udvekslede udvikler og Kommuneplanafdelingens centrale projektleder for VE-anlæg information om, hvordan man bedst undgår useriøse kritiske røster. Hermed kan der vel kun menes borgerne. Er det god forvaltningsskik bevidst at undgå de relevante borgere i så alvorligt og stort et projekt?

Aarhus kommune begrunder valget af 150 meter høje vindmøller med, at man holder sagen hjemme i kommunen (og derved undgår statslig miljøvurdering?). Her er det nemlig op til udvikler selv at vælge, hvem der laver miljøvurderingen. Ræven vogter gæs.

Kommunen foretrækker at kommunikere via Skødstrup Fællesråd, der ikke kommunikerer videre til de berørte borgerne og ikke svarer på deres henvendelser. Nabokommunens lokalråd er ikke blevet involveret, og har derfor ikke kunnet repræsentere den store gruppe af borgere, der bor på den anden side af kommunegrænsen i Syddjurs Kommune. Modellen til borgerinddragelse fungerer ikke.

Borgerne er således placeret i en sidevogn til processen, kun ledsaget af udvikleren selv og en borgerinddrager. Seneste skud på stammen er, at Aarhus Kommune har givet sig selv forlænget spilletid efter høringen til at fiske efter positive svar, der kan opveje de mange negative høringssvar – en metode kendt som fortynding.

Dette er blot nogle af de mange eksempler på, at processen er designet i kommunens og udviklers interesse uden hensyntagen til borgere, natur og nabokommune.

Hvem skal beskytte borgerne, når kommunen ikke gør?

Vi oplever det som stærkt bekymrende, når der opstår et så tæt samarbejde mellem forvaltning og udvikler - samtidig med undgåelse af borgerne. Vi opfordrer derfor politikere og rådmanden til at sætte sig ordentligt ind i sagen om vindmøller ved Vosnæs og til at forholde sig kritisk til, hvordan borgerne er blevet og fortsat bliver behandlet.

Aarhus Kommune peger i Aarhusmodel for Borgerinddragelse og i Aarhuskompasset på, at det er af største vigtighed at lave en tidlig og ordentlig borgerinddragelse, fordi det er netop her borgerne har reel indflydelse og at tilliden risikerer at mistes. Det er derfor ekstra beskæmmende for de berørte borgere, når rådmand Nicolaj Bang lancerer sin kampagne om bedre borgerinddragelse på sociale medier - og samtidig afviser dialog med vores forening, som aktuelt repræsenterer 270 borgere. Tillid opstår via konsistens i handling, ikke via ord. Hvornår påtænker rådmanden at tage imod foreningens invitation til dialog?

Vi vil gerne sikre en ordentlig og bæredygtig udvikling for alle. Derfor beder vi endnu engang rådmand Nicolaj Bang og politikerne i Aarhus Byråd om at genskabe tilliden ved at møde borgerne og gå i dialog. Den grønne omstilling skal foregå med ordentlighed og demokratiske processer. Ikke med snyd og bedrag.