Vi må bekæmpe negativ social kontrol med nye love

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Østjyllands Politi og Aarhus Kommune har kendt til, at en pige under 18 år er blevet viet af en imam i Aarhus. Det er under al kritik, for vielsen er ulovlig efter den nuværende lovgivning. Selvom kvinder i minoritetsmiljøer har ret til at blive skilt efter dansk lovgivning, fastholdes kvinderne i ægteskaber mod deres vilje gennem ægteskabskontrakter, der gør det svært for kvinderne at bryde ud af ægteskaberne.

Sagen viser, at vi skal skabe strukturelle ændringer gennem ny lovgivning, der giver bedre reelle vilkår for især kvinder med minoritetsbaggrund til at forelske sig i og gifte sig med, hvem de vil. Som Trine Bramsen har påpeget, kræver kulturændringer som disse nemlig, at vi laver om på lovgivningen - ellers går udviklingen simpelthen for langsom.

Behovet for ny lovgivning er særligt vigtigt for kvinder med minoritetsbaggrund, fordi vi ved, at disse kvinder bliver fastholdt i negativ social kontrol og viet i religiøse ægteskaber i højere grad. Som i sagen i Aarhus er nogle af kvinderne kun piger, og det er særligt slemt for kvindernes vilkår senere i livet, at de bliver tidligt gift. Vi ved nemlig, at kvinder, der gifter sig senere, får bedre uddannelse og får børn senere, hvilket gør kvinderne mere selvstændige og giver mere frihed. Senere vielse er altså modgift til negativ social kontrol.

Jeg er derfor glad for, at vi har indført arbejdspligt for sociale ydelser, fordi vi ved, at det modvirker negativ social kontrol, når kvinder med minoritetsbaggrund går på arbejde og opbygger et større netværk uden for hjemmet. Det skyldes, at netværket giver kvinderne bedre vilkår for at håndtere problemer som vold i hjemmet, når de har et større netværk til at bakke dem op, når de siger fra.

Jeg tror ikke, at arbejdspligten for sociale ydelser ikke løser problemet i sig selv. Jeg mener, at vi også skal se på kvindernes reelle mulighed for at blive skilt, når først de er gift. Dansk lovgivning giver begge køn ret til at blive skilt, men i praksis er det vanskeligt for kvinder i nogle miljøer at bruge denne ret. I nogle muslimske miljøer er der en opfattelse af, at en gift kvinde tilhører sin mand, og gennem ægteskabskontrakter kan det være stort set umuligt for kvinderne at blive skilt fra deres mand, selvom det er det, de ønsker, og at de har retten til det. Det ønsker vi at gøre med.

En sådan lovændring, der giver kvinderne frihed til at blive skilt skal være med til at understøtte det udgangspunkt, at alle mennesker i Danmark er frie og har en række rettigheder, som vi politikere skal reagere på bliver krænket. Derfor er jeg også glad for, at udlændingeminister Kaare Dybvad Bæk åbner for at genstarte Kommission for den glemte kvindekamp, så vi kan forsætte med at bekæmpe negativ social kontrol. Det er der brug for.