Jeg så frem til stormøde med spænding. Da jeg gik derfra, var min skepsis ikke blevet mindre

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Mandag var der stort borgermøde i Sløjfen i Hadsten vedrørende det potentielle gigantiske solcelleanlæg mellem Hadsten, Hadbjerg og Nørre Galten. Et borgermøde, jeg havde set frem til i spænding, for det har været med skepsis, at jeg har kigget på projektet frem til nu. Min egen umiddelbare tanke er, at det kommer overordentligt tæt på kommunens største hovedby, en centerby i vækst og en idyllisk landsby.

Da byrådet i sin tid skulle prioritere i de indkomne ansøgninger, var det et krav til de projektmagere, der i første omgang kom med til videre behandling, at de og ikke byrådet skulle skabe den folkelige opbakning til projektet i lokalområdet.

Det er private aktører, der har kunnet byde ind med ansøgninger til vedvarende energianlæg i hele kommunen. Det er også dem, der står for både anlægsudgifter og driften derefter, ligesom det naturligvis også er dem, der gerne må tjene en mønt herpå. Det eneste, kommunen skal, er faktisk at skabe plangrundlaget for, at et givent projekt kan blive en realitet. Derfor så jeg også frem til borgermødet, for det var jo nu, at projektmagerne skulle vise, de havde fået skabt lokal opbakning til projektet. De har haft mange håndtag at kunne dreje på undervejs, og de har afviklet borgermøder i Galten og Hadbjerg allerede tidligt i processen, og der er blevet skåret lidt til i projektet på baggrund af dette.

Den grønne pulje, der skal gå til de mest påvirkede lokalområder, er også blevet hævet fra 10 til 30 mio. kr. Der udbydes desuden 25 pct. ejerandele til lokalområdet. Og mange andre værktøjer kunne der være skruet på undervejs også.

Men jeg gik fra mødet med en skuffet fornemmelse. Projektmagerne havde et job, og det er bestemt ikke min fornemmelse, at de er lykkedes med det.

Der var stillet an til 200 borgere, og der mødte nok tæt på det dobbelte op. Jeg hørte mange kritiske spørgsmål, hvoraf jeg tænker, flere af disse burde være afklaret tidligere i forløbet. Eller at man som minimum svarede bedre på disse spørgsmål, end man formåede i mødet med borgerne her.

Flere gange henholdt man sig til juraen, for eksempel i forhold til afstandskrav, frem for at prøve at stille sig i borgernes sko og blot vise en smule ydmyghed omkring projektet, og hvilken påvirkning det vil have for de berørte lokalområder.

Mange tekniske spørgsmål var man ikke helt afklaret med, eksempelvis i forhold til lydgener, og man var ikke skarp vedrørende læbælterne rundt om anlægget og de meget optimistiske estimater, man forelagde, i forhold til hvornår de er vokset op i den højde, man lover. Der var også flere spørgsmål i relation til vildtet, naturen og biodiversiteten, hvor man ikke helt kunne trække på tidligere erfaringer, men blot henholde sig til en tro, et håb eller forventning.

Jeg er ikke blevet mindre skeptisk over for projektet efter borgermødet. At placere et 300 hektar solcelleanlæg mellem Favrskovs største hovedby, Hadsten, centerbyen i vækst, Hadbjerg, og den dejlige landsby Nørre Galten virker meget voldsomt og vil være noget, som giver anseelig gene for borgerne. Det var projektmagernes opgave at skabe folkelig opbakning, men det er mit indtryk, at det har de ikke formået.

Men jeg kan jo tage fejl, så jeg ser frem til at læse høringssvarene, når høringsperioden er overstået. Så husk at give din mening til kende på plan@favrskov.dk senest den 7. marts.