At komme til kors

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

For nogen tid siden, hørte jeg en samtale mellem en doktor i teologi og en professor i filosofi – overskriften på deres snak var: Sandhedens time – en samtale om ånden. De to skønånder kom vidt omkring og berigede på mange planer, os, der fik lov at lytte til deres ordveksling. Det, der måske meget sigende, stod tilbage hos mig, var nu ikke de velvalgte, lange og kloge sætninger, der blev tænkt højt og udvekslet, men i stedet en lille talefejl, med stor betydning: Flere gange kom filosofi-professoren, der, når ret skal være ret, var tysker, men talte et glimrende dansk, nemlig til at sige:” Der kommer jeg til kors”, når han mente ”Der kommer jeg til kort”.

For en hel sal af præster, var det en vidunderlige lille udtalefejl, som straks satte en masse tanker i gang, for er der andet at sige om livet og kristendommen, end at vi gang på gang kommer til kors?

At vi, når livet spiller os dårlige kort på hånden, kommer til kors.

At komme til kort, er måske i virkeligheden næste det samme som at krybe til korset? For om man taler om kors eller kort – et står fast: Ord er vigtige.

Ord er aldrig uden betydning.

Ord kan dømme ude, men også åbne for nye verdener gennem anerkendelse og ros. Ord kan indlede krige mellem lande og familiemedlemmer, men også bevirke små skridt mod fred. Ord kan udtrykke kærlighedens bånd. Ord kan tilgive. I det ottende bud: ”Du må ikke vidne falsk mod din næste!” afsløres den magt, der kan ligge i bare et lille ord. Og Luthers forklaring i den lille katekismus er – skønt den har knapt 500 år på bagen, både nutidigt og relevant: ”Vi skal frygte og elske Gud, så vi ikke lyver vor næste noget på, udleverer og bagtaler ham eller bringer ham i vanry, men derimod undskylder ham, taler godt om ham og optager alt i bedste mening.”

Ord eller mord.

Nu salige Johannes Møllehave var om nogen en sand ordkunstner, han formåede på fineste vis at sætte store følelser og oplevelser på får rammende ord. Han kunne gøre noget vanskeligt forståeligt ligetil, fordi han brugte ordene som en nøgle til at åbne tekster og fortællinger. Et sted læste jeg, at når han dedikerede sine bøger, så var en af hans faste vendinger: ”Regn med sol” og det må siges at være både simpelt og genialt på en og samme tid.

Det er også Møllehave, der har advaret mod at bruge ord som våben med den finurlige lille eftertanke, at der blot er et ”M”, der adskiller ”ord” fra ”mord”.

Ord, der dræber.

Og vores ord kan gøre stor skade på andre. Hvis vi bevidst eller ubevist misforstår eller fordrejer kan vi gøre en løgn til en sandhed og omvendt.

Enhver der er blevet såret over en bemærkning, der derefter blev affejet med sætningen: ”Det var jo bare for sjov” ved, hvor hårdt ord kan slå og hvordan en angribende kommunikation kan underminere ens opfattelse af en sag og skabe en konflikt.

Kort til korset.

Til slut, så må der i denne lille klumme føjes til de mange ord, at når man i livet kommer til kort – på den ene eller anden måde – når man sidder med en virkelig dårlig hånd, så er det altid korset at ty til.

For ved korset, er der allerede en anden, der er kommet til kors, før du kom til kort. Der er der en, som i den grad trak sorteper, endda med lige så åbne øjne, som når vi spiller med et barn og lader os tabe med vilje.

Da Jesus blev korsfæstet, da kom hele menneskeheden ved ham til kors, så vi aldrig mere – uanset, hvor meget vi føler det – sidder alene tilbage og er kommet til kort.