Ubegribelig behandling af handicappede

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Vores kære med udviklingshandicaps lades i stikken, når der skal prioriteres, og det opleves meget brutalt,« lyder det fra Lev Randers, der 29. februar afholdt sin generalforsamling.

»Vi er helt med på, at det er et kompliceret område, men netop derfor er det en stor og fortænkt fejl, at handicapindsatsen er smurt tyndt ud på alle landets 98 kommuner med hver sin tilgang og administration. Området skriger på en specialiseret indsats, men det er desværre det modsatte, vi ser. Der har udviklet sig en lose-lose-situation for handicappede og for samfundsøkonomien. Og hvad nytte er det lige til..?« spørger Vitus Jordan, genvalgt formand for Lev Randers, den lokale forening for udviklingshandicappede og deres pårørende.

Når samfundet ikke prioriterer handicappede tilstrækkeligt, giver det for eksempel alt for ringe normeringer på bostederne. Og derfor store vanskeligheder med at løfte de opgaver, der er. At det betyder noget, viser sig uhyggeligt klart ved de forhold, der blev afsløret i TV i november.

Efter udsendelsernes gys kom det frem, at hele 42 procent af bostedsmedarbejdere oplever forråede situationer - på ugentlig basis. Tre ud af fire bostedsledere ser, at kommunerne meget kreativt placerer borgere uden udviklingshandicaps på deres bosteder. Landet over.

Det er ikke lykkeligt for de pågældende, og det gør det samtidig meget utrygt for de udviklingshandicappede, at der på den måde lægges miner ud til endnu flere konflikter. Det er slet ikke til at begribe, at det skal være sådan.