Hykleriet driver ned ad væggene på Aarhus-gymnasier
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Ja, det minder mest af alt om noget fra Kina eller det gamle Sovjet-Rusland – på danske gymnasier, der skulle forestille sig at være et frirum for frie tanker og fordybelse.
Kristne studiekredse må i dagens Danmark gå stille med dørene – i hvert fald på to aarhusianske gymnasier. Ikke fordi de går og bræger op om deres tro over for alt og alle – en tro, som i øvrigt er Danmarks statsreligion. Nej, de vil såmænd bare gerne kunne mødes på gymnasiet for at studere Biblen eller samle ind til Mødrehjælpen op til jul.
På Aarhus Katedralskole og Aarhus Akademi er ledelsen tydeligvis så trosforskrækkede, at kristne elever, der ønsker at samles i sunde og oplysende fællesskaber, må se sig truet med bortvisninger fra gymnasiernes kulturradikale overhoveder.
Der er så meget hykleri i den her sag, at man næsten ikke ved, hvor man skal starte. Udover min første pointe, at det kristne forsamlingsforbud vækker minder til nogle af de værste kommunistiske regimer, vi har set i historien, så er det jo påfaldende, at man ikke må samle ind til noget så velgørende som mødrehjælpen. Bare fordi man er et kristent studiefællesskab.
Omvendt får samtlige gymnasieelever i Danmark hvert år trukket Operation Dagsværk ned over hovedet, hvor de en dag skal ud og arbejde for at samle penge ind til et projekt i Afrika. Men det er åbenbart noget helt andet.
For år tilbage trak flere historier om muslimske bederum på danske gymnasier endda overskrifter landet om. I dag er der på en lang række danske gymnasier, f.eks. Aarhus Gymnasium i Tilst – det fhv. Langkær Gymnasium – en stor overvægt af muslimske elever. Og som vi så ofte ser, når det gælder Islam, er der fri leg, når det kommer til social kontrol, halalmad og arabiske gloser på landets ghetto-gymnasier.
I Børne- og Undervisningsministeriets vejledninger står der, at en uddannelsesinstitution kan forbyde, at eleverne udfører religiøse ritualer eller missionerer på institutionens område, hvis det er nødvendigt for at kunne skabe et godt undervisningsmiljø og god trivsel.
Den vejledning bakker jeg og DF fuldt ud op om. Udøvelse af religion må aldrig blive til gene for omgivelserne.
Men vi må også forvente, at vores gymnasier, der drives af skattekroner, respekterer Grundloven og retten til at forsamle sig.
At forhindre elever i at mødes på skolen, blot fordi de læser og diskuterer Biblen, er i mine øjne i hvert fald helt hen i vejret og udtryk for tankekontrol og krig mod fri oplysning.