GDPR-strid i Syddjurs - politikere ignorerer borgernes rettigheder

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»GDPR blev vedtaget i 2016, implementeret i 2018 og allerede i 2019 blev flere kommuner og KL opmærksomme på at der kunne være et problem med at bruge de store, amerikanske datakøbmænds software i skoler, sundhedsvæsnet og den kommunale administration.

I stedet for at gøre en aktiv indsats for at løse problemet (Dvs. finde andre leverandører) har kommunerne lænet sig tilbage og håbet på, at Datatilsynet ville hjælpe dem, og sørge for at de ikke behøver at ændre noget.

Det ville datatilsynet ikke, fordi de (ihvertfald i denne sag) sætter borgernes retssikkerhed højere end kommunale budgetter og byrådsmedlemmers prestige-projekter.

Nu går kommunerne så et skridt videre og beder folketinget og regeringen om hjælp. For det kan åbenbart ikke passe, at de skal til at tage borgernes rettigheder til privatliv seriøst?

I deres forsøg på at få lov til at ignorere grundlæggende borgerrettigheder, hiver KL den ene svage gruppe op af hatten efter den anden.

Først var det sundhedsvæsnet, der ikke kunne løbe rundt uden Microsoft365. Så er det de ordblinde børn der ikke kan få hjælp uden at aflevere deres persondata til datakøbmændene.

Hvad mon den næste baby, der dør af privatliv er?

Jeg håber at regering og folketing står fast og lever op til deres målsætning om, at det offentlige i højere grad skal frigøres fra de amerikanske tech-giganters jerngreb.

I Syddjurs Kommune har man været klar over problematikken siden 2019, hvor jeg gjorde opmærksom på, at brugen af Google-kontoer til skoleelever havde nogle af de samme problemer som i Helsingør, hvor en far valgte at gå skridtet videre og melde kommunen til Datatilsynet.

Herefter rullede det stille og roligt, og mens Datatilsynet af flere omgange har afvist Helsingør Kommunes og KLs dokumentation for lovligheden af de valgte løsninger, har ingen tilsyneladende forberedt en plan B.

Som borgere og forældre må vi forstå, at vores og vores børns rettigheder (Som defineret af GDPR lovgivningen) er mindre vigtige end… Ja hvad er egentlig vigtigere?

Fra forvaltningen har vi gennem Aula fået et vagt løfte fra Per Viggo Larsen (Skolechef, red.) om, at de selvfølgelig er villige til at kigge andre løsninger. Men når problemet har været kendt i 5 år uden, at man har gjort andet end at håbe på at den ulovlige praksis nok fik lov at fortsætte alligevel, er det ærligt talt svært at tro på.

Som borger i Syddjurs må man stille sig en smule spørgende til, hvorfor politikere og forvaltning ikke tager deres borgeres rettigheder mere alvorligt end de tilsyneladende gør?«