Ingen vej udenom: »Kære Bjarne - Affald SKAL sorteres«
Renosyd har skrevet dette svar til Bjarne Woetmann fra Skovby, der endte med at tage sit affald med sig hjem igen fra genbrugspladsen i Galten-Skovby, da han blev bedt om at sortere det korrekt.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Kære Bjarne,
Vi sætter altid stor pris på tilbagemeldinger. Vores genbrugsvejledere gør sig umage hver dag med at hjælpe og vejlede alle på en venlig og imødekommende måde. Det er en fast regel i renosyd at være to genbrugsvejledere, hvis folk er udadreagerende eller skaber utryghed.
Det er ikke tilladt at komme med usorteret affald og blande forskelligt typer affald i containerne.
I takt med at vi som samfund bliver klogere og dygtigere til at passe på vores ressourcer, så stiger de nationale og europæiske krav til sortering.Renosyd
Genbrugspladsen i Galten-Skovby er ganske vist kun 32 år gammel. Men der er rigtig, at meget der har ændret sig i den tid.
I takt med at vi som samfund bliver klogere og dygtigere til at passe på vores ressourcer, så stiger de nationale og europæiske krav til sortering.
Derfor kommer der hvert år nye sorteringer på pladserne. Og hvert år falder andelen af materialer, som går til grunde i forbrænding eller deponi.
Af den grund er det vigtigt løbende at holde sig opdateret på nye regler. Det er en rigtig god ide at sortere hjemmefra. Hvis man er i tvivl, kan man finde hjælp på mit.renosyd.dk eller henvende sig til vejlederne på pladsen.
Nogle af de materialer såsom papir og plastik, som du nævner, er nogle af de affaldstyper, som har en høj grad af genanvendelse, og som der er krav om at sortere særskilt.
Billeder med personfølsomt indhold anbefaler vi at komme i en særskilt pose til restaffald. Her bliver det destrueret i forbrændingen.