Vi skal bruge tolærerordning mere og have flere praktiske fag i skolen
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Der raser en debat om skolen. Også her i Favrskov. Kommunerne skal spare? Hvorfor? Og hvorfor på uddannelse og dannelse?
Som tidligere friskolelærer skriver jeg også dannelse.
Der er i høj grad for børn og unge, der både er godt uddannet og rustet til fremtiden på alle planer: Børn og unge, som har kreative evner, er udrustet med selvstændighed og ikke mindst med en etisk og moralsk habitus, så de kan samtale, udfolde sig kreativt og er åben for andre mennesker med anden kultur, hudfarve og så videre. Vi ser desværre børn, der er ensomme og måske det modsatte: Aggressive og som mobber. Det samme som også set hos de voksne. Vi er ikke gode til at kommunikere i samfundet, tolerere andre og skabe fællesskaber, der bærer.
Jeg mener, at vi skal bruge mere tolærerordning, være mere udadvendte i skolen og måske have praktiske tiltag.
I DDR var der ikke så meget positivt, men en ting var efter mening fint: Den polytekniske uddannelse, det vil sige mere praksis i skolen (Håndværk, naturpleje osv). Jeg har foreslået skolehaver i Favrskov, men ingen reaktion fra politikere. Øv. Der er vist også meget undervisning pr. computer. Er det rigtigt? Det er i og for sig godt nok, men hvad med bøger og regelsamlinger/eksempler i matematik. Lidt for abstrakt undervisning. Hvad med fortælling?
I biologi skal man selvfølgelig ud i naturen. Jo, der er nok af muligheder med flere penge, flere lærere/lærere der tør og måske mindre indblanding fra politikere, som just ikke er eksperter i pædagogik og psykologi. Undskyld, hvis det er forkert.
I min tid i realskolen på Fyn var vi en gruppe elever, der udenfor fysiktimerne lavede en transistorradio. Ja, en fantastisk fysiklærer, der i øvrigt senere blev skoleinspektør. Der trænges til ildsjæle.