Klimakrisen er aflyst

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Fortællingen om CO₂ som en stor trussel må snart stoppe – det er en usandhed, som ikke bliver til sandhed ved at blive gentaget i det uendelige. Sluk for fjernsynet, og gå i stedet en tur langs stranden eller i skoven, og spørg dig selv, om du kan se tegn på et galoperende klimakollaps?

Mange uden for rådhuset i Skanderborg har efterhånden erkendt, at det eneste, der var menneskeskabt i klimakrisen, var fortællingen om den. Derfor kan man kun utålmodigt glæde sig til, at den erkendelse også når frem til de klimaangste politikere på rådhuset, som så forhåbentlig vil indstille de omfattende indsatser, kommunen har iværksat for at redde det globale klima – og herefter begynde at bruge vores skattekroner på ting, der gør gavn for borgerne i Skanderborg.

Op til kommunalvalget i 2021 skrev jeg et indlæg i denne avis under overskriften ”Borgmesterens Grønne Klæder”, hvori jeg advarede imod at give byrådet mandat til at fortsætte klimavanviddet, men desværre fik de rød-grønne forlænget deres mandat igennem skræmmekampager om klimatruslen, og vanviddet kunne fortsætte – og der er vi altså stadigvæk.

Det smarte og gennemgående træk ved skræmmekampagnerne er, at de altid tager udgangspunkt i forhold, som almindelige mennesker ikke har mulighed for selv at konstatere eller vurdere. Derfor er vi overladt til at stole på eksperter. Men kan vi stole på dem, eller kan nogen af dem have andre interesser?

»Vi skal være i den grønne førertrøje,« siger de på rådhuset.

De kommunale politikere er godt hjulpet og tilskyndet af store økonomiske interesser, som ser uanede indtjeningsmuligheder i den grønne omstilling. Og i dette tilfælde har de store kapitalinteresser fundet en nyttig allieret i skræmte politikere, som vil gøre alt for at redde jorden – koste hvad det vil. At de fattige bliver fattigere – og de rige rigere – er en acceptabel pris, når man er grøn og har en stor sag.

Problemet er bare, at der ikke findes en ”klimakrise”, men i stedet et globalt klima, som er i forandring og altid har været det, så idéen om, at vi skal sikre et ”stabilt” klima, giver simpelthen ingen mening, for klimaet har aldrig været stabilt.

Lige nu handler alt om CO₂ og reduktion i udslip af menneskeskabt CO₂. Men der findes intet bevis for, at CO₂ forårsager global opvarmning – snarere er sammenhængen måske omvendt, idet noget tyder på, at stigende temperaturer får CO₂-niveauet til at stige. Stigende temperatur skyldes mest sandsynligt forandringer på solen.

CO₂ er et af de vigtigste stoffer i verden og afgørende for grønne planters vækst igennem fotosyntesen. Faktisk er CO₂-niveauet i atmosfæren lige nu relativt lavt, og hvis det bliver meget lavere, kan det blive en trussel for grønne planter. Der er mange gartnerier, der tilsætter CO₂ i deres drivhuse for at opnå bedre plantevækst, så et højere indhold af CO₂ vil med stor sandsynlighed bare give flere grønne planter. Derfor er tanken om, at CO₂ pludselig skal ses som en farlig forurening fuldstændig absurd.

På mange måder har klimaangsten skabt en kult, som mest af alt minder om en form for religiøs menighed. For at opnå anerkendelse i menigheden skal du give afkald på en del af din velstand, udskamme dem, der ikke har set lyset (eller ikke har råd til at være med) og selvfølgelig uafladeligt fortælle offentligt, hvor meget du gør for klimaet.

Desværre er det dyrt at indtage de rigtige holdninger, og derfor er klimakulten som udgangspunkt en menighed for de velstillede, men de klimaangste politikere har beredvilligt stillet sig til rådighed og tvangsudskrevet ”pøblen” til deltagelse via skatteopkrævning og højere energipriser.

Og på Christiansborg arbejder de på at indføre en meningsløs CO₂-afgift på dansk landbrug. Den eneste ”gevinst” herved er at forringe levebrødet for dygtige danske landmænd og flytte fødevareproduktionen til lande med ringere miljøbeskyttelse, end vi har i Danmark. Det er hul i hovedet!

Selvom jeg ikke er bange for CO₂, så mener jeg dog, det er en god idé – af andre grunde – at reducere og økonomisere brugen af fossile brændsler, men de kan aldrig erstattes af sol, vind, biogas m.m., så vejen frem er i mine øjne at introducere kernekraft som en stabil og langsigtet energiforsyning og desuden at fortsætte anvendelsen af fossile brændsler, indtil den nye forsyning er etableret.

Og hvis nogen i mellemtiden ønsker sig alternative energiformer, så må de for min skyld gerne etablere solceller, vindmøller og biogasanlæg, men jeg ønsker ikke via skattebegunstigelser og tilskudsordninger at være tvunget til at sponsorere velstillede menneskers investeringer i projekter, som ikke i sig selv er økonomisk bæredygtige.

Og misforstå mig ikke: Jeg har selv børn og er stor tilhænger af, at vi skal efterlade Jorden i den bedst mulige tilstand til vores efterkommere, og det gør vi ved at værne om vores miljø, bruge ressourcer med omtanke og respekt for dem, der kommer efter os, men ikke ved at spilde vores fælles penge på ting, vi ikke er herre over.