Der er brug for større mod til flere U-vendinger

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det er ikke tilladt og også af den grund heller ikke tilrådeligt. Men er livet gået i tomgang i en af Aarhus’ bilkøer, kan det være ganske barokt at besøge nogle af byrådspolitikernes profiler på de sociale medier i disse dage. På rådhuset er klimaforhandlingerne i gang. Forude venter, hvad der i løbet af de seneste dage er blevet endnu mere eksplosivt: forhandlinger om en mobilitetsplan.

Så på Facebook skrives om det tvingende nødvendige i den helt groteske trafiksituation, der kun bliver værre, for det skal blive værre, lyder det fra byrådets venstrefløj.

De lokale politikeres statusopdateringer er ofte flankeret af selvportrætter, der kunne gøre den tidligere selfie- og ældreminister Astrid Krag sådan rigtig bekymret.

»Debatten er ret vild lige nu,« skriver Jesper Kjeldsen (S) f.eks. i en statusopdatering, hvor det forklares, at Aarhus ikke er en ø, men kan være et fyrtårn. Debatten ”er vild”, fordi konsekvenserne af indgrebene i byen er vilde, og vi har langtfra hørt fra alle dem, hvis hverdag er stærkt påvirket af længere transporttid, hvad enten man sidder i bus eller bil.

Partikollegaen Eva Borchorst Mejnertz skriver, at det skal blive sværere at komme til Aarhus i bil, bare ikke hvis man er handicappet. Udover letbanen er det svært at komme i tanke om andre mobilitetsudfordrede og hjælpemiddelafhængige, der kan glide forbi køer, passere fredeliggjorte torves plantekummer og i det hele taget modsætte sig en omfattende ensretning. Handicappede skal naturligvis kunne komme frem og tæt på destinationen, ingen tvivl om det. Men gad vide, hvilke andre minoriteter der ender med forrang, før inmobilitetsplanen er ført ud i livet?

Mere håndgribelighed er der at finde hos den konservative Nicolaj Bang, der som rådmand for Teknik og Miljø er øverste politiske ansvarlige for byens trafik. Med hans beslutning om at føre dele af Vesterbro Torv tilbage til funktionsdygtigt niveau, viser han format nok til at tage bestik af virkeligheden og handle frem for krampagtigt at holde fat i embedsmandsskabte visioner, der er som skabt til at begejstre formandskabet i klima- og bæredygtighedsudvalget. Med rådmandens beslutning er han ved at vride de konservative fri fra en samarbejdssøgende position, der har gjort det lige så svært for vælgerne at skelne mellem S og C, som det er for en farveblind at handle korrekt i et lyskryds. Det er sjældent, en politiker indrømmer at have taget fejl. Det er ligefrem tillidsvækkende.

Udover genåbningen af Vesterbro Torv har rådmanden fremlagt en række andre håndgribelige initiativer. Lavpraktiske løsninger som intelligent styring af trafiksignalet i Nørreport-krydset og forbud mod U-vendinger er et par af forslagene. At letbanen af og til må vige for den øvrige trafik, er måske den mest effektive, men også den, der bliver sværest at gennemføre, da det kræver politisk velvilje i forligskredsen. Den er næppe blevet større efter rådmandens nødvendige bakgear. Måtte der komme et påbud om politisk U-vending.

Det kommer måske helt af sig selv, efterhånden som klima- og mobilitetsforhandlingerne skrider frem. For finansieringen af de mange visioner er lige nu ret flyvsk og kommunalvalget tættere på end den nærmeste ladestander. Det kan blive to afgørende parameter for, at visionerne i første omgang ikke bliver til ret meget andet end varm luft.