Nej, klimakrisen er afgjort ikke aflyst

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I et læserbrev fra Claus Konradsen i Ugebladet den 10. april kan vi læse den glade nyhed, at klimakrisen er aflyst. Det lyder sandelig dejligt, og det er en behagelig tanke. Så kan vi jo bare læne os tilbage og fortsætte med at gøre som vi plejer.

Desværre forholder det sig ikke sådan, og allerede når jeg går den tur i landskabet, som der bliver opfordret til, kan jeg se masser af tegn på den ekstreme nedbørsmængde, vi har oplevet på det seneste i form af højere vandstand i søer og vandløb. Selv i vores lille by langt borte fra kysten er flere huse og haver voldsomt ramt af oversvømmelser, og kigger man ud i verden, er tegnene på en klimakatastrofe, der allerede er i fuld gang meget iøjnefaldende.

Det er ikke bare tilfældige eller naturlige variationer i klima og vejrlig, som man ganske rigtigt altid har kunnet observere, men nogle forandringer, der går langt hurtigere end den naturlige udvikling.

Både Sydpolen og Nordpolen smelter med stadig stigende hast, og det samme gør gletsjere mange steder i verden. Det gør det ikke bare sværere at finde et godt sted til en skiferie, men det får også vandstanden i havene til at stige markant. Andre steder breder tørken sig, og ørkener overtager tidligere frugtbare landbrugsområder.

Hvert eneste år rammes alle kontinenter af stadig mere udbredte skovbrande. Mange steder drives mennesker på flugt, fordi deres livsgrundlag forsvinder, med både flygtningestrømme og krige til følge. Det er bare nogle eksempler. Opvarmningen sætter processer i gang, der ikke lader sig styre og medfører yderligere udslip af drivhusgasser.

Der er flere drivhusgasser, for eksempel metan, lattergas og den langt vigtigste er CO2. Det er ikke rigtigt, som Claus skriver, at CO2-indholdet i atmosfæren lige nu er relativt lavt. Tværtimod er det højere end nogensinde før. Man skal hele 3,6 millioner år tilbage for at finde et tilsvarende CO2-niveau, og hvis man ser de 800.000 år tilbage, hvor man har kunnet måle det ved hjælp af iskerne-boringer, har det indtil omkring 1850 ligget på omkring 280 ppm. I midten af 1800-tallet begyndte den industrielle udledning af CO2 for alvor. I januar 2024 lå CO2-indholdet på 422 ppm, og det stiger stadig hurtigere med en acceleration, der er mere end fordoblet siden 1958.

En troværdig kilde til oplysninger er FN’s Klimapanel, IPPC, der består af ansete videnskabsfolk, der arbejder grundigt og systematisk ud fra videnskabelige kriterier. De er ikke fantaster. I deres seneste rapport fra 2023 skriver de blandt meget andet: ”Menneskelige aktiviteter, hovedsageligt gennem udledning af drivhusgasser, har utvetydigt forårsaget global opvarmning”. ” Menneskeskabte klimaforandringer påvirker allerede mange vejr- og klimaekstremer i alle regioner over hele kloden. Det har ført til omfattende negative påvirkninger og relaterede tab og skader på natur og mennesker.”

Videre at det med den nuværende indsats er ”sandsynligt, at opvarmningen vil overstige 1,5 °C i løbet af det 21. århundrede, og [det] gør det sværere at begrænse opvarmningen til under 2 °C.” ”Fortsat udledning af drivhusgasser vil føre til stigende global opvarmning, hvor det bedste skøn er at nå 1,5 °C på kort sigt (…)”.

Om virkningerne skriver de, at ”Klimaforandringer er en trussel mod menneskers velbefindende og planetens sundhed.” De anbefaler: ”Hurtige og vidtrækkende omstillinger på tværs af alle sektorer og systemer er nødvendige for at opnå dybtgående og vedvarende emissionsreduktioner og sikre en levedygtig og bæredygtig fremtid for alle.”

Der er to måder at reagere på, der er omtrent lige forkerte. Den ene er, at benægte at det overhovedet finder sted. Den anden, som Claus ganske rigtigt kritiserer, er – som for eksempel den danske regering gør – at bruge krisen som et redskab for pengemageri og grønvask. Ingen af delene fører til en løsning.

Vi har brug for en meget omfattende omlægning af den måde vi producerer på, den måde vi dyrker landbrug på, og den måde vi transporterer både varer og os selv på. Det bliver anstrengende, og det er nødvendigt, at sikre menneskenes mulighed for beskæftigelse og hjælpe landmændene med den nødvendige omstilling – ikke bare ved at pålægge dem en CO2-afgift, der truer mindre landmænds og økologers eksistens.

Det er en ubehagelig tanke, at det er os mennesker, der selv er skyld i denne krise, men det gode ved det er, at det så også er os, der kan gøre noget ved det.