Elegi over Kalø Vig

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Der ligger en enlig og småspættet sæl

så havfrueagtig så nær Nappedam.

Jeg ser den så tit, når jeg kommer forbi

og tænker, hvad lever den sæl af, fordi

af fisk er der snart ikke flere. En skam.

En ørred måske, der vil se sig omkring.

Den leder, men finder vel slet ingenting,

og flygter til havs, hvis den ikke blir ædt

af havfruesælen, nu endelig mæt.

En dag flygter sælen nok også. En skam,

for da er alt stendødt omkring Nappedam.

Så trist at bli´ mindet om kvælstof og slam

af sælen, der hviler sig nær Nappedam!

Den ligger og kikker udover det vand,

der dør mer´ og mer´ for et opdyrket land

med marker og enge, en stolt bakkekam,

hvor afgrøder svulmer af gylle og gift.

Så smukt kornet bølger, men smilet er stift.

For prisen er høj, alt for høj for den høst,

der kvæler det bølgende hav og den kyst,

hvor livet engang kunne leves. En skam.

En skam for alt liv her omkring Nappedam.

Erik Dybdal Møller har været sognepræst på Mols i mange år, rykkede til Aarhus i 2001 og var præst der, indtil sin pension for tre år siden. I dag er han tilbage på Mols, hvor han bor i Knebel præstegård - sin første tjenestebolig.