Aarhus Lufthavn står overfor dystre udsigter og økonomisk uro
Aarhus Lufthavn står over for en udfordrende begyndelse i 2024 med faldende passagertal, skriver Anders Skov Madsen.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
»Så kom passagertallene for april måned for Aarhus Lufthan i Tirstrup.
Det var sjette måned i streg med faldende passagertal, og de første fire måneder af 2024 i forhold til tallene i 2023 har givet et manko i passager på mere end 50.000, fremkommet på følgende måde: For at leve op til bestyrelsens og ejernes vækstmål for 2024, skulle der mindst 25 procent flere passagerer gennem tælleapparaterne.
Det er ikke sket. Tværtimod er tallet faldet. Der kom kun 133.177 passager igennem de første fire måneder mod 148.581 sidste år. Og da væksten skulle være mindst 25 procent i 2024, skulle tallet jo have været 185.726, altså en manko på 52.549.
Denne manko bliver næsten umulig at indhente, og hvor skal passagererne komme fra? November og december er normalt stille måneder i Aarhus Lufthavn. I bedste fald 60.000 passagerer for disse to måneder.
Det betyder, at der i perioden maj til oktober skal mere end 80.000 passagerer igennem lufthavnen i gennemsnit pr. måned for at nå årsmålet på 680.000 passagerer. Hvem tror på at det kan lade sig gøre? Passagererne er der simpelt hen ikke, og man kan næppe heller håndtere så stor en stigning.
Så vejen frem mod 1,5 millioner passagerer i 2029 er helt urealistisk. På trods af massive pengedonationer fra de tre ejerkommuner, hænger økonomien fortsat i laser.
Pengekassen løber snart tom. Der er nok ingen udsigt til, at en privat investor vil smide penge i et projekt, der ikke kan tjene penge og heller ikke overholder budgetter. Ombygningen ender med at blive dobbelt så dyrt som planlagt, og man er jo slet ikke færdig på trods af presseomtale med færdigtermin efterår 2023.
Passagerer står i et telt for af få kontrolleret pas. Imens venter et råhus i beton på færdiggørelse. Nu mangler også landingsbelysning at blive renoveret. Er der flere skeletter i skabet?
Kære kommunalbestyrelser i Norddjurs og Syddjurs kommuner: Hvordan kan I tillade jer at forvalte skatteydernes penge på en så miserabel måde?
I må sætte skod i og ikke bevilge flere penge til et projekt ude i Stabrand, som på ingen måder vil lykkes. Sidst en privat investor skød penge ind, ja, så forsvandt 30 millioner kroner som dug for solen.
I må snart miste troen på, at alt går som planlagt. For det gør det jo ikke. Hver dag året rundt forsvinder adskillige tusinde kroner ud af den bundløse kasse.
Om to måneder skal der være fundet en investor eller en investorgruppe, der vil smide mindst 120 millioner kroner. Der skal mindst 680.000 passager lokkes til at tage et fly i 2024. Næste år er det mere end 800.000 passagerer.
Med det miks af ruter, der er nu, lader det sig næppe gøre. Der mangler store netværksselskaber som KLM, Lufthansa, British Airways, Air France og Turkish Airlines. SAS fra Aarhus via Gardermoen eller Kastrup, tja, SAS er jo ikke ligefrem sprudlende som i 80’erne, de er på vej ud af Star Alliance og ind i SkyTeam under Deltas herredømme.
SAS er i en meget skrøbelig situation og der kan ske hvad som helst med selskabet Flybilletter til for eksempel USA er langt dyrere med SAS ud fra Aarhus end hos konkurrerende selskaber ud af Billund, og serviceniveauet er lavere.
Flere bevillinger til lufthavnen forlænger bare pinen. Den kommer aldrig til at tjene penge. Se bare de sidste 15 års historik. Inden den eventuelt kan betale penge tilbage til ejerne, skylder den Aarhus Kommune 200 millioner kroner plus renter for et lån givet på kommercielle vilkår.
Det er ikke et argument, at »nu har vi investeret mange penge i lufthavnen, så vi er nødt til at følge op med flere«. Der er noget, der hedder ”smid aldrig gode penge efter dårlige”. Kampen mod Aalborg og især Billund bliver en gedigen tabersag.
Lad lufthavnen gå konkurs og få sammen med hovedaktionæren lavet en forretningsplan, der kan hænge sammen. Kunderne i lufthavnen må til lommerne, som det gælder for kunder i andre lufthavne.
Skatteyderne skal ikke blandes ind i driften af lufthavnen. Kommunernes skatteindtægter skal gå til velfærd og andre udgifter i en kommune. Børn og ældre skal ikke nedprioriteres for, at andre kan få billige rejser sydpå. Det må de selv bekoste.«