Fortsæt til indhold

Kan et økonomisk kollaps også ske for Randers Havn?

Debat
Arne Erikslev,Toldbodgade 21, Randers NØ

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Som udgangspunkt er Randers Havn en selvstyrende havn (100 pct. ejet af Randers Kommune), som også var tilfældet for Frederikshavn Havn indtil borgmester Birgit S. Hansen (S) besluttede at overtage den, da den ikke længere kunne betale sine regninger og for imødegåelse af en eventuel konkurs.

Havnen har en omsætning på 75 mio. kr. og skylder 1.7 mia. kr. Strategien var en større udbygning med at tage imod udtjente skibe og boreplatforme (et recycling-værft), udvidelse af en bunkerterminal, hvorfra Stena Oil kunne forsyne anløbne skibe med brændstof og flydende biogas i tanke, som sidste år skulle være taget i brug. For at få likviditet til at betale renter og afdrag foreslog havnen at sælge erhvervsarealer, men det ønskede kommunen ikke. Det skal i øvrigt bemærkes, at Venstre, som det eneste parti flere gange stemte imod at kommunen skulle give den ene lånegaranti efter den anden.

Beslutningstagere og årsager til kollapset afstedkommer beskyldninger, men borgmester Birgit S. Hansen (S) udtaler ærligt til pressen: ”Hvem skulle have bremset det, og hvem har ansvaret” og tilføjede: ”Byrådet og jeg er lægfolk, jeg er f.eks. uddannet sygeplejerske”.

Der er nu indsat en professionel bestyrelse med blandt andre Karsten Dybvad i spidsen sammen med to ingeniøruddannede med erhvervserfaring og en advokat samt to byrådsmedlemmer fra hhv. Socialdemokratiet og konservative. Det betyder blandt andet, at der skal foretages en advokatundersøgelse (forventet at koste 1,5 mio. kr.), herunder om noget skal meldes til politiet.

Skulle det gå galt som i Frederikshavn Havn – hvilket jeg ikke håber sker for Randers Havn, men så er det kun skatteborgerne til at betale.

Denne beskrivelse af Frederikshavn Havn kan formentlig give nogle parallel-tanker både til Nordisk Waste A/S og Randers Havn, hvor jeg her vil forholde mig til sidstnævnte.

Udflytningen af havnen har været omtalt i den lokale presse til at koste cirka 1 mia. kr. og er et kæmpe sats. De nuværende havnearealer er indgået i arealudviklingsselskabet Flodbyen Randers, Flodbyen P/S med en direktør Jesper Plauborg i selskabet og projektchef i AP Ejendomme.

Mig bekendt er der kun tilkommet en virksomhed i det nye havneområde, nemlig MAKEEN Energy, men ikke endelige aftaler med udflytning af bestående virksomheder fra den nuværende havn.

I 2023 anløb cirka 550 skibe, heraf 188 til Nordic Waste A/S (nu konkurs), og når tillige DLG, kraftvarmeværket og Stena Recycling ikke flytter ud til den nye havn, så vil skibsanløb vel være halveret. Har nogen ansvarlige beslutningstagere gjort sig tanker om konsekvensen heraf?

Skulle det gå galt som i Frederikshavn Havn – hvilket jeg ikke håber sker for Randers Havn, men så er det kun skatteborgerne til at betale.

Kaster vi lige et blik på nabohavnen Grenaa Havn, der er et aktieselskab, så har den femte år i træk i 2023 leveret rekordomsætning og med en stigning i omsætningen på mere end 30 procent i forhold til 2021.