Fortsæt til indhold

De midtjyske kræftpatienter må vente på behandling for senfølger

Det er dyrt for det midtjyske sundhedsvæsen ikke at yde en hjælp til de patienter, som har et behov.

Debat
Jonna Nymann PedersenFormand for Kræftens Bekæmpelses Regionsudvalg i Midtjylland
Roar MaagaardNæstformand for Kræftens bekæmpelse i Midtjylland

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

77.687.

Så mange mennesker lever i dag i Region Midtjylland med kræft. Og hvert år diagnosticeres cirka 9.908 patienter med kræft. Op imod 70 pct. af kræftpatienterne angiver, at de har én eller flere senfølger, som fylder i hverdagen. Det viste Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse med den seneste udgivelse i april.

Og det er hjerteskærende læsning, både hvor invaliderende senfølgerne kan være i den enkeltes hverdag, og at op mod tre ud af fire patienter ikke får den hjælp, som de har behov for. En kræftpatient beskriver det, som at:

»Det kræver virkelig overskud at være den svage! Jeg føler mig langt mere syg og ramt nu, af senfølger, end da jeg var syg af kræft. Dét kunne jeg godt tænke mig, at der er mere fokus på! Det forstår og mærker vist kun de, som lever med senfølgerne (…) og som har været gennem et kræftforløb.«

I Kræftens Bekæmpelses regionsudvalg deler vi kræftpatienternes frustration.

Vi har løbende været i dialog med politikerne i Region Midtjylland, som giver udtryk for, at de godt kan se meningen med, at der laves såkaldte generelle senfølgeklinikker i Region Midtjylland. Og vi har også oplevet, at politikerne har fået et større fokus på behovet for behandling af senfølger iblandt kræftpatienter.

Og kræftpatienterne, som har senfølger, har faktisk fået små gevinster hen ad vejen.

Med Region Midtjylland budgetaftalen for 2023 blev der fundet 2 mio. kr. årligt til Klinik for Senfølger efter Kræft i Bækkenorganerne på Aarhus Universitetshospital. Det blev dermed muligt at beholde klinikken, efter at Kræftens Bekæmpelses bevillig udløb samme år.

Og med budgetaftalen for 2024 blev det indskrevet, at forligspartierne ønsker at have et øget fokus på senfølgeområdet, herunder når midlerne fra Kræftplan V skal udmøntes.

Det er på mange måde glædelige nyheder for kræftpatienterne i Midtjylland, men de må desværre se måbende til, imens kræftpatienterne i både Region Syddanmark og Region Sjælland får behandling for deres senfølger.

I bund og grund handler det nemlig om få midler.

Region Syddanmark har siden 2021 hjulpet patienter med senfølger på de generelle senfølgeklinikker, som der i dag er på de fire somatiske sygehuse i regionen. Det var en realitet med budgetforliget 2021, hvor der blev fundet 4,5 mio. kr. til området. Også i Region Sjælland får patienter med senfølger den nødvendige hjælp på en generel senfølgeklinik.

Imens de generelle senfølgeklinikker i Region Syddanmark og Region Sjælland er poppet op med gode initiativer og med lange ventetider, fordi behovet er stort, har Region Midtjylland ladet sig vente på sig. Det er altså et faktum, at patienter med senfølger får langt større hjælp i Region Syddanmark og Region Sjælland. Det sker sideløbende med, at data fra klinikkerne bidrager til udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer på området. Hvilket er et vigtigt arbejde for fremtidens behandling af senfølger.

Men ifølge Anders Kühnau (S), Regionsrådsformand i Region Midtjylland, må vi vente på resultaterne af Kræftplan V. Men hvad er det gode argument? Ved vi ikke allerede tilstrækkeligt om området, så midtjyske kræftpatienter ikke behøver vente længere end højst nødvendigt?

Samarbejdet imellem Region Sjælland og Region Syddanmark er et godt eksempel på, hvordan regionerne formår at udnytte den ekspertise, som der er på tværs af regionsgrænserne til at igangsætte behandlingstilbud til de patienter, hvor behovet for hjælp er størst. Region Midtjylland kan drage mange fordele af det samarbejde.

Og det er dyrt for det midtjyske sundhedsvæsen ikke at yde en hjælp til de senfølgeramte patienter, som har et behov. Patienterne fortsætter med at være kastebold og løbe spidsrod i sundhedsvæsenets mange tilbud uden, at deres senfølger behandles. Har vi råd til dette?

Vi håber derfor, at politikerne i Region Midtjylland er klar til at tage det næste skridt videre og prioritere midlerne i budget 2025, så kræftpatienterne i Midtjylland også snart kan tilbydes den nødvendige behandling for deres senfølger.