Kan man være kristen muslim?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det kan måske lyde som et mærkeligt spørgsmål, men det er det ikke, hvis du spørger min vens børn. Min ven er nemlig kommet til Danmark som muslim og gift med en dansker, der både er døbt og konfirmeret.

Deres børn skal jo forholde sig til, om de er kristne eller muslimer eller måske begge dele på en gang. Og det gør de så på fuldt blus, nu hvor den ældste har valgt at blive konfirmeret. Han synes jo ikke, at han af den grund tager afstand fra sin muslimske fars baggrund.

»Man skal blive som et barn for at komme ind i Guds rige,« siger Jesus, og derfor skal man naturligvis lytte til børnenes ærlige overvejelser over, hvorfor det nu skulle være så svært at være begge dele, når man nu fuldt ud er barn af to forældre fra hver sin religion.

I en tid, hvor fronterne nemt bliver tegnet skarpt op, især hvis man kun forholder sig til hinanden som abstrakte begreber og store grupperinger, så er det værd at pege på, at der er andre muligheder, og at for nogen er det en nødvendighed at finde andre muligheder.

Det er en meget udbredt erfaring, at vi lærer os selv at kende, når vi møder noget, der er anderledes. Måske tænker jeg ikke så meget over, hvad det betyder at være kristen, før jeg bliver omgivet af muslimer?

Vi kan også opdage, at vi kan lære noget af hinanden, og at vi i mødet med det anderledes kan blive klogere og forandre os, så det at være kristen for eksempel kan komme til at få nye nuancer.

Ind imellem må vi også erkende, at vi bare er meget forskellige og kan være uenige om meget stærke værdier, der virkelig betyder noget for os. Det behøver ikke at være problematisk, men det kan det godt blive, og det kan godt skabe frygt eller mistillid.

Den mistillid, der kan opstå mellem os mennesker, når der er uenigheder, bliver i dag gennem medierne ofte blæst op og spredt med stor hast. Utrygheden kan nemt bygge sig op, fordi modsætningerne bliver så kategoriske og abstrakte, at de nærmest overskygger de enkelte mennesker med alle vores mange nuancer.

I dåben bliver man som kristen opfordret til at bevare sit barnesind livet igennem. At bevare barnesindet betyder i en kirkelig sammenhæng at bevare den åbenhed og tillid, som kommer af, at man ved sig elsket ubetinget af Gud. Det er det, konfirmanderne bekræfter, fordi de selv er ved at træde ind i voksenalderen, hvor det begynder at blive svært med det barnesind.

Når mistillid og utryghed overfor andre mennesker opstår, kan man hvile i bevidstheden om, at man er elsket helt ubetinget og deraf få mod til at bevæge sig ud i det uvisse og utrygge. På samme måde kan min vens dreng kan undersøge dilemmaerne ved at være både kristen og muslim, fordi han har to forældre, der lader kærligheden være hans horisont.

For de fleste af os betyder det ikke, at vi skal identificere os med flere religioner på en gang, men at vi kan få mod på at lære hinanden at kende, så vi kan omgås hinandens forskelle og stadig føle os som en del af noget fælles.

Og når vi synes, at det kan være svært, så skal vi jo bare lige huske på de børn, der står midt imellem to forældre og ikke bare kan tage den nemme vej ud, men i sandhed skal lære at være rummelige.