Nu har vi set længe nok på det tøj du ikke engang selv gider at eje. Vil du så ikke nok fjerne det igen?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Fænomenet har stået på i nogle år. Man kunne håbe, det var forbigående, men desværre er byen stadig præget af dinglevorne tøjstativer samt beskidte og fugtige kasser, hvorfra aarhusianere forsøger at tjene en mønt på det brugte tøj, de forståeligt nok ikke selv længere orker at gå med, se på eller opbevare.

Da de første stativer dukkede op, blev det udråbt til at være endnu et fantastisk bevis på, hvor stor tilliden er mellem danskerne, ja faktisk hvordan tilliden er et kit mellem os.

Butikker, blandt andet blomsterforretninger, baserer også en del af deres indtjening på tilliden til, at folk rent faktisk betaler med Mobilepay, når de nupper en buket.

Mens de professionelle forretningsdrivende passer og plejer deres salgsområde i det offentlige rum, blandt andet ved det simple blot at rydde op og fjerne åbenlyst ikke-salgbare emner, er mange af de private stativer, man må kante sig forbi, præget af rod og udpræget dovenskab:

Her er mit ragelse. Gider du smide 20, 50 eller 100 kroner for at fjerne det?

På alle måder bør man være varsom med at udstille sit beskidte vasketøj, også selv om man sikkert kan finde på mange gode og selvgode argumenter, når tanken om at sælge sit tøj på gaden indfinder sig.

Genbrug er godt, endda bæredygtig, hvis tøjet vel at mærke bliver solgt, men tilstanden ved mange stativboder vidner om en endog meget lav omsætningshastighed og manglende lyst til andet end blot at slippe for selv at glo på kludene.

Fra at være et fordørsfænomen, klaskes der nu stativer op på steder, hvor der ikke umiddelbart bor nogen, men hvor mange færdes. Nogle steder er der dukket så mange op i en så dårlig stand, at visse dele af Aarhus minder om Pusherstreet for bomuld, polyester samt andre stoffer og det, der er værre – for eksempel gammelt fodtøj.

Affald bliver ikke mindre affaldsagtigt, blot fordi det engang har hængt på en bøjle, og slet ikke fordi man endda tillader sig at tage penge for, at andre skal bortskaffe det.

Hvis man fastholder, at ens gamle blondetrøjer, halstørklæder, tasker af udefinerbar oprindelse, hårdtprøvede bælter, udtrådte sko og halvtomme sæbedispensere er noget værd for andre end sig selv, kunne man vælge at donere tøjet til en af byens mange genbrugsbutikker. Aarhus har landets største, og på den måde vil tøjet være til en vis nytte og ikke bare irriterende, grimt og generende henkastet affald.