Hvad skal vi med Grundtvig?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I søndags havde en ny dramadokumentar om Grundtvig premiere på DR1. Hvorfor nu det? Hvad kan vi bruge den gamle digterpræst til, siden vi skal sidde og se en serie om ham i fjernsynet?

N. F. S. Grundtvig var et menneske med meget på sinde og på hjerte, hvilket ikke alene kom til udtryk gennem hans virke som præst og teolog, men også som historiker, oversætter, politiker, folketaler, myteforsker, salmeskriver og digter.

Med et forfatterskab på 30.000 sider, skrev Grundtvig sig til titlen som Danmarks mest produktive forfatter, og få har som ham bidraget til den danske salmeskat og højskolesangen. Han skrev omkring 1600 salmer og sange! Og mange af dem er stadig kendte og elskede i dag. Ikke en jul uden ”Dejlig er den himmelblå” og ”Det kimer nu til julefest”, ikke en nytårsaften uden ”Vær velkommen”, ikke en påske uden ”Påskeblomst”, en pinse uden ”I al sin glans, nu stråler solen” og ikke et efterår uden ”Nu falmer skoven”.

Ligesom os levede Grundtvig (1783 – 1872) i en verden præget af forandringer. Forandringer gør noget ved os. De kan enten fylde os med glæde og blive modtaget med kyshånd, eller fylde os med utryghed og blive modtaget med skepsis.

For mit eget vedkommende, kan jeg da godt frygte, hvordan de krige og uroligheder vi oplever lige nu, vil forandre vores verden og fremtid og jeg kan ikke lade være med at bekymre mig om, hvad det er for en verden, mine to små børnebørn på 4 år og 1½ år skal vokse op i?

Forandringerne i Grundtvigs tid påvirkede og bekymrede også ham, men de var også en stor inspirationskilde og drivkraft, og han ville gerne være med til at præge forandringerne. Men det var vigtigt for Grundtvig, at mennesket ikke alene skal orientere sig mod fremtiden, men at vi også skal huske vores fortid. Vi må kende vores arv for fremtidens skyld, mente han.

Grundtvig var medlem af Folketinget, da grundloven blev indført, og det var for ham helt essentielt, at hvis folket skulle træffe beslutninger, så måtte de være uddannede. Han ønskede derfor en “skole for livet”, der med det levende ord skulle forbinde danskerne og deres fælles arv. Og det ikke bare for den velstillede del af befolkningen, men for alle.

Således har Grundtvig haft stor betydning for den danske folkeskole, efterskolerne og højskolebevægelsen og i det hele taget for, at vi i vores samfund vægter uddannelse højt. Og så er vi tilbage ved min egen bekymring for fremtiden.

For hvilken konsekvens har fremdriftsreformen og den kommende forkortelse af kandidatuddannelser og beskæringen af studiepladser på videregående uddannelser for vores videnssamfund? Og hvilken betydning har folkeskolens fokus på den læring, der kan testes, fremfor den læring der danner og dueliggøre til livet for vores børn og unge og for deres trivsel?

Jeg håber, at vi med gode gamle Grundtvig på skærmen tre søndage i træk vil blive mindet om nogle af de værdier, der er gået i arv til os, og som det er så vigtigt at værne om og bære med os ind i den fremtid, der venter.