Fortsæt til indhold

Hvor skal man rette skytset hen?

Debat
Bent MikkelsenKløvervang 10, Grenaa

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Når regeringen udmelder om besparelser i kommunerne ved regelforenkling, er jeg som borger spændt på, hvordan kommunerne vil gennemføre det. For som det fungerer nu, undrer det mig, at min kommune - Norddjurs - ikke har forenklet noget så simpelt, som at udlevere hjælpemidler fra Hjælpemiddelcentralen.

Et lille eksempel her.

Jeg er en mand på 94 år, der godt kan lide at hjælpe til i køkkenet når maden skal forberedes. Jeg er hjemmeboende sammen med min noget yngre hustru. Jeg laver selv vores rugbrød, jeg laver marmelade, og står til tider for tilberedning af den daglige menu.

Men jeg har bare et lille problem. Det kniber for mig at stå op i ret lang tid.

Det talte jeg med en fysioterapeut om. Og her lød beskeden: “Kig på din dåbsattest. Alderen sætter sine spor. Men du kan højst sandsynligt få hjælp ved Hjælpemiddelcentralen, og få en ståstol, hvor du kan arbejde fra”.

Så langt, så godt.

At jeg måske har sagt farvel til livet i mellemtiden. Det er så bare ærgerligt

Ved samtale med Hjælpemiddelcentralen, bliver jeg gjort opmærksom på, at det er ikke bare lige at få en sådan stol. Næh, der skal ansøges om den, og det vil nok tage 15 uger, før den sag bliver behandlet. Der skal nemlig oprettes en sag, og en sagsbehandler skal så vurdere, om den er berettiget.

Og her troede jeg naive sjæl, at når sådan noget skal bevilliges, rettede man henvendelse til den forebyggelsessygeplejerske, som årligt tilser os ældre, for netop at sikre os et godt liv. Hun kender én, og ved, hvordan den enkelte ældre fungerer i dagligdagen.

Men næh. Der skal oprettes en sag, og hele det bureaukratiske system skal aktiveres, før et sådant hjælpemiddel kan bevilliges.

At jeg måske har sagt farvel til livet i mellemtiden. Det er så bare ærgerligt.

Men nu er det, jeg spørger: “Hvor skal jeg rette skytset hen? Er det mod vores statsminister, der vil afbureaukratisere systemet, eller er det mod vores kommunalbestyrelse, der gerne vil spare penge i forvaltningen, men ikke gør det?”

Det kunne være, jeg skulle putte spredehagl i bøssen, og fyre den bredt af.

Der er rettet henvendelse både til min folketingsmand som til min repræsentant i kommunalbestyrelsen.

Så håber jeg på, at en sådan ståstol bliver bevilliget inden min ryg helt klapper sammen.