Byrådet overholder ikke regler
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Jeg læste den 29. april i Din Avis Randers, at Rosa Yde klart ville stemme imod at flytte de svære handicappede autister ud på Neptunvej.
Men alligevel stemte hun ja til Byrådets møde i tirsdags.
Og det, de har gang i Byrådet, er jo deres egne regler, for de overholder ikke plan klagenævnets regler.
Bjarne Overmark ved også, at det er forkert det de er i gang med, han stemmer slet ikke for det. Og Kasper Fuhr ved også, at det ikke er helt rigtigt det de har gang i, for han ved som de andre, at de ikke overholder reglerne.
For der må ikke være tilknytning i en længere eller kortere periode med en specifik målgruppe på Neptunvej.
Plan Klagenævnet fortalte kommunen, at lokalplanen ikke tillod den at opføre boliger. Området er beregnet til publikumsorienterede virksomheder, til brede publikum, og ikke til specifikke målgrupper. Derfor har kommunen tilkøbt en advokat, der mener, at det er ret sandsynligt, at det vil være ok med et medborgerhus, men f.eks. en daginstitution vil ikke være tilladt.
Desværre har kommunen ikke bedt advokaten om at tage stilling til, om det overhovedet er tilladt at bygge på det her areal, som bostedet lejer af kommunen. Advokaten er heller ikke blevet bedt om at tage i betragtning, at motorvejen støjer alt for meget for ‘støjfølsom anvendelse’. Det betyder faktisk et nej ikke kun til boliger, men også f.eks. en børnehave, et plejehjem, kontorer og meget andet støjfølsomt.
Desværre har kommunen ikke bedt advokaten om at tage stilling til, om det overhovedet er tilladt at bygge på det her areal, som bostedet lejer af kommunen.
Brugerne i et dagtilbud til autister er støjfølsomme, og et sådant dagtilbud er slet ikke beregnet til, at det brede publikum kan gå ind fra gaden, uden at være tilknyttet lokalerne eller aktiviteter i kortere eller længere perioder. Det er beregnet til en specifik målgruppe.
Jeg synes derfor, at det ser meget kunstigt ud at gøre det til en del af et publikumsorienteret medborgerhus. Det virker fortænkt, og som noget, man opfinder til lejligheden. Det kan simpelthen ikke være lovligt at beslutte sådan noget.
Jeg snakkede med en områdeleder for bostederne og hun fortalte, at alle pårørende ville blive indkaldt til møde, om det er hensigtsmæssigt for hver enkelt borger, om de kan profitere af det nye dagtilbud.
Der skulle også laves en pædagogisk vurdering, om borgeren kunne være på Neptunvej.
Da jeg så spørger, hvor de så i stedet kan tilbyde et nyt dagtilbud, kunne hun ikke svare på det. Selvfølgelig, for der er ikke andre steder i kommunen, der kan bruges. Så det bliver fremover i borgerens eget hjem, aktiviteterne skal foregå, og det er slet ikke nogen god idé at låse sig fast på.
Alt dette her er på bekostning af, at kommunen tager en masse hovsa løsninger og fejl og ikke ved, hvad de laver.
Det er fuldstændig uværdigt, hvordan de behandler de handicappede. Der er stort set snart ikke flere dagtilbud i kommunen til svageste og de kan ikke råbe op, så derfor træder de på allersvageste.