Ikke i orden at tage penge fra de mest udsatte børn
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Inklusion er en kompleks og nuanceret proces, der kræver omhyggelig planlægning, tilstrækkelige ressourcer og kontinuerlig støtte for at sikre, at det er gavnligt for alle elever.
21. marts sendte Børne- og Ungdomsudvalget i Norddjurs Kommune ”Analyse af takst- og serviceniveau på specialundervisningsområdet” i høring. Det drejede sig om en større takst- og servicereduktion på specialundervisningsområdet i Norddjurs Kommune. Man ønskede at spare 9 mio. kr. på specialklasserne i Auning, Vivild og Grenå og 8,6 mio. kr. på Djurslandsskolen alene.
Et af punkterne, som blev sendt i høring, punkt 4, beskrev hvordan pengene skulle bruges: ”midlerne fra takstreduktionen investeres i almenundervisningen med henblik på at etablere tættere tilknytning til almene undervisningsmiljøer for elever med specialpædagogiske støttebehov.”
Dette punkt forsvandt dog efter at det havde været i høring, og kun punkterne 1, 2, og 3 var med, så det som der blev givet høringssvar på, var forsvundet. Børne- og Ungdomsudvalget gjorde opmærksom på det og endvidere blev der lavet en tilføjelse, der lød ”..derudover indstillet Børne- og Ungdomsudvalget til Økonomiudvalget at midlerne fra det økonomiske potentiale tilføres folkeskolens almenområde.”
Vi risikerer at flere børn vil få skolefravær fordi de ikke kan gå i en skole, der ikke kan rumme dem, og forældre må blive hjemme og passe dem, og så skal der betales tabt arbejdsfortjeneste til forældrene
For det første er det er simpelthen ikke i orden, at man tager penge fra de mest udsatte børn, børn med handicap og autisme, ADHD, ADD Angst osv., og for det andet vil man anbefale at tilføre flere penge til almendelen uden at sige, hvad de skal bruges til. Skal vi have en to-lærerordning eller reducere antallet af elever i klasserne? Vil man have et kompetenceløft af lærere og pædagoger?
Vi risikerer større udfordringer, f.eks. vil gennemsnitligt 50 procent af dem, som har gået i specialundervisning, ende på offentlig forsørgelse, og dette tal risikerer vi vil stige. Elever med særlige behov kan have brug for mere individuel opmærksomhed, som er svær at give i en stor klasse. Dette kan påvirke deres læring negativt. Inklusion kan også have en negativ indvirkning på klassekammerater, da det kan forstyrre undervisningen og påvirke klassekammeraterne, altså gå ud over alle børn i skolen.
Især de elever med særlige udfordringer som kan kræve mere ro og afskærmning, når der ikke er pædagoger eller personale til at tage sig af den enkelte, vil skabe mere uro i klassen. Selv om inklusion sigter mod at fremme social integration, kan elever med særlige udfordringer stadig opleve social isolation eller mobning fra deres klassekammerater.
Og vi risikerer at flere børn vil få skolefravær fordi de ikke kan gå i en skole, der ikke kan rumme dem, og forældre må blive hjemme og passe dem, og så skal der betales tabt arbejdsfortjeneste til forældrene. Det betyder at man mangler dem på arbejdsmarkedet, og det ender med at blive en virkelig dyr løsning for Norddjurs Kommune og os alle.
Vi har selv politisk været med til at skabe underfinansiering på skolerne. I den tid, jeg har siddet i Børn-og Ungeudvalget, har vi ikke lavet andet end at spare på skoleområdet - og nu skal de mest udsatte børn så løse det, vi politisk har skabt. Jeg kan ikke se, at vi får en bedre skole ud af det, og lige nu mangler der politiske ambitioner om, hvilken folkeskole vi ønsker.
Vi bør overveje, hvilke kvaliteter vores skoler skal kendetegnes ved. Hvad er vores politiske ambitioner for vores skoler – både almendelen og specialdelen? Vi skal styrke skolerne og serviceniveauet – vi skal være stolte af vores skoler i Norddjurs Kommune. Det er på tide, at vi indser, at vi er ved at lave den samme fejl som i 2012, da vi øgede inklusionen i folkeskolen uden det nødvendige kompetenceløft.
Der skal tilføres penge til den forebyggende indsats. Når den tidlige indsats fungerer, vil der ikke være så stort et behov for specialundervisning på sigt. Det er nu, der skal investeres, ikke kun for børnenes skyld, men også for lærerne, pædagogerne og de fagprofessionelle i specialundervisningen – kollegaer skal ikke spares væk. Som der står i et af de høringssvar, vi har modtaget og de skriver derudover: ”Vi er bekymret for, om der vil komme flere magtanvendelser, når der fjernes ressourcer.”
Jeg mener vi bør fokusere på at tilføre flere midler til folkeskolerne i stedet for blot at omfordele de eksisterende penge. Skolerne har brug for en reel økonomisk styrkelse, ikke et nulsumsspil. Jeg anerkender behovet for flere midler til at styrke skolernes mulighed for inklusion. Men det er også afgørende, at skolerne er forberedte, og at lærerne og pædagogerne får den nødvendige kompetenceudvikling for at kunne håndtere børn med særlige behov. Almindelige lærere kan føle sig overvældede og utilstrækkeligt forberedt på at håndtere den brede vifte af behov i et inkluderende klasseværelse. Dette kan føre til stress og sygemeldinger, og det vil igen gå ud over alle børn.
Jeg og Dansk Folkeparti, vil gå til budgetforhandlinger med at vi skal tilføre mindst 4 mio. kr til folkeskolen, så flere børn kan blive inkluderet, og være en del af fællesskabet, vi skal skabe en skole for alle, og ikke skabe et A og B hold, alle har ret til at blive undervist og folkeskoleloven gælder for alle.