Pejlemærker

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Vælg et pejlemærke og sigt efter det. Om lidt går mange af os på sommerferie – et par sammenhængende uger, hvor vi kobler fra og kører frihjul.

Når sommeren nærmer sig, tænker jeg ofte tilbage på tidligere ferier, især dem fra barndommen. I min opvækst brugte vi ofte sommeren på sejlads og eventyr fra Sydfyn til Samsø. Og en af de eftertragtede opgaver for os børn var at være rorgænger. Rorgængeren er den som styrer båden ved at navigere efter kaptajnens anvisninger.

Det er en vigtig rolle (og væsentlig sjovere end mange andre på en båd). Men at styre i den rigtige retning var noget, som skulle læres, og her gav min far følgende råd, som har hængt fast lige siden: »Find et pejlemærke og sigt efter det!« Jeg lærte hurtigt, at der var forskel på værdien af pejlemærker. En sky var for eksempel let at få øje på – men den flyttede sig med vinden.

En anden båd på havet var også let at se, men jeg vidste jo ikke, hvor den sejlede hen. Landmærker såsom fyrtårne var bedst, for de bevægede sig ikke. Uanset vejrforholdene var de til at få øje på, og sigtede jeg efter holdt jeg kursen.

Jeg tror, det er afgørende, hvilke pejlemærker vi sigter efter, ikke kun til havs, men i livet. Pejlemærker i livet er de overbevisninger, som vi regner for sande, centrale og gode, og som derfor får lov at sætte retning for vores valg.

Uden dem kommer vi hurtigt på afveje og bevæger os i en retning, vi måske ikke ønskede at gå. Pejlemærker er både vigtige for os personligt, som en hjælp til at manøvrere og holde kursen i en forandringsfuld tilværelse. Men det er også et samfundsmæssigt anliggende: Bevæger vi os i en retning som er i overensstemmelse med vores fælles pejlemærker?

Et af mine pejlemærker kan opsummeres i sætningen: Livet er skabt og dyrebart i sig selv. Det vil jeg gerne sætte retning efter og lade påvirke mine valg. Det er et pejlemærke, fordi jeg tror, at der står en Skaber bag livet. Der er en anden, som er kaptajn for vores tilværelse. Livet og verden er for stor, kompleks og sammenhængende til at alt er opstået ved en tilfældighed.

Men, hvis livet ikke er tilfældigt, så er vi skabt med vilje og antageligvis med et formål. Det matcher for mig at se en almen iboende trang til at have en meningsfuld tilværelse. Det er derfor, vi trives bedst, når vi har et dagligt virke, som gør en forskel for os og andre.

Og, hvis livet ikke er tilfældigt, så er det dyrebart i sig selv. Så er en ufødt person ikke mindre værdifuld end en fuldvoksen, blot fordi den sidstnævnte bidrager til fællesskabet. Det kan ikke opgøres sådan.

Der står en Skaber bag alt liv, der værdsætter os, som en kunstner værdsætter sine kunstværker. Det er derfor det ligger så dybt i os, at vi skal passe på livet, beskytte og opbygge det. Derfor bliver vi så dybt påvirket, ved blot at høre om, at livet krænkes og ødelægges.

Hvad betyder dette pejlemærke i den offentlige samtale om abortgrænser? Mit pejlemærke sætter retning mod livet. ”Pas på livet!”, siger det. Derfor synes jeg at vi skal give ufødte personer lov til at leve. Og at passe på livet betyder også, at vi giver dem, som ikke kan bære forældreskabet, hjælp og bedre valgmuligheder, end abort.

I en kompliceret og følelsesladet samtale om liv og død, med mange ulykkelige skæbner og svære historier, giver mit pejlemærke om livet mig retning og klarhed. Hvad er dit pejlemærke her? Og hvor leder det dig hen?

God sommer.